Af, Fathi El-Abed, Mellemøstdebattør
Bragt i Jyllands Posten den 18. januar 2016
På få dage blev det hedt i Mellemøsten.
Eller rettere en koldkrigsstemning har for alvor ramt to af de mest betydningsfulde regionale magter – Saudi-Arabien og Iran.
Siden Saudi-Arabiens melding om, at den førende shiamuslimske lærd og systemkritiker i landet Nimr Baqir Al-Nimr var blevet henrettet, har det ikke skrottet på fejlagtige analyser og kommentarer om bevæggrundene til endnu en af det saudiske regimes irrationelle beslutninger.
Det stærkt forværrede forhold mellem Saudi-Arabien og Iran har ikke været umulig at forudse, hvis man blot har fulgt lidt med i Mellemøstens igangværende historieskrivning siden i sommer og især de seneste to måneder. Mere præcist hænger hele den iscenesatte krise sammen med de enorme frustrationer, det saudiske regime har båret rundt på i de seneste måneder.
Markerer sig med vold og sværd
Siden den nuværende konge, Salman, kom til magten i en bestemt ikke uproblematisk magtoverdragelse, efter at kong Abdullah døde i januar sidste år, har han valgt at markere sig med vold og sværd i og uden for det stærkt konservative kongedømme.
Det spænder fra en udsigtsløs, ubegrundet og formålsløs krig og et overgreb mod det fattige Yemen, der har stået på i over otte måneder, til Saudi-Arabiens frygt for at miste grebet om magten til at ændre tingenes tilstand i Mellemøsten og særligt i Syrien, hvor Saudi-Arabiens handlemuligheder kan være begrænsede i den tragiske borgerkrig.
Man skulle være blind og uvidende, hvis et drastisk og desperat skridt fra det saudiske regime ikke kunne forudsiges.
Bunder i uvidenhed
Men én ting er sikker; det er aldeles fejlagtigt at “analysere” de irrationale reaktioner fra den saudiske side i relation til den nærmest ikkeeksisterende sunni/ shia-kon-flikt, og som alene er opfundet af Saudi-Arabien til lejligheden for at kunne konstruere en fjende ud af Iran og shiamuslimerne i Mellemøsten de seneste måneder og år.
Alt andet bunder i uvidenhed om Mellemøsten her og nu og de seneste ca. 40 år.
Og hvis vi tilføjer den stramme, indviklede og historisk negative økonomiske udvikling i kongeriget med et underskud på statsbudgettet, der vurderes til at være på omkring 750 mia. kr., så har den nye konge og hele det regime, han står i spidsen for, brug for at aflede den hårdtprøvede ca.
20 millioner store befolknings opmærksomhed fra, hvad der venter dem af nedskæringer på de mest basale “velfærdsområder”.
Forbrugsfesten er slut
Ikke mindst benzin, der nu stiger hele 50 pct. – men som fortsat vil koste ca. en tredjedel af, hvad den koster i herhjemme – og som er en markant ændring af saudiernes måde at leve på.
Kort sagt: Den hæmningsløse og uigennemtænkte forbrugsfest gennem flere årtier ser nu ud til at lakke mod enden.
Derfor er Saudi-Arabien desperat og prøver ihærdigt at blande kortene i en post-Iran-atomaftale ved at puste sig op i en tid, hvor regimet har svært ved – og umuligt vil kunne – at følge med i udviklingen overalt i Mellemøsten, der bestemt ikke er til fordel for det stærkt pressede og konservative regime.
Men lige så hurtigt som den iscenesatte koldkrig er opstået, lige så hurtigt vil den – af netop Saudi Arabien – få lov til at gå i glemmebogen. Ellers vil situationen uden tvivl ramme regimet som en boomerang af historiske dimensioner.