Af, Fathi El-Abed, Mellemøstdebattør
Bragt i Information den 7. november 2011
Curveball var dæknavnet på irakeren Rafid Alwan, hvis løgne førte til historiens største vildledningskampagne ført af USA, og som endte med invasionen og besættelsen af Irak i 2003. Det har pressen tilsyneladende intet lært af.
At forstå på verdens – også vores – presse tror alle utvivlsomt på den sædvanlige amerikanske selvsikkerhed og viden om, at Iran har planlagt en terroraktion på amerikansk jord.
Selv om anklagerne mod Iran – som tilfældet Irak – er baserede på opfundne beviser og historier, der er hullede som si.
Amerikanerne mener i fuld alvor at de har i sidste øjeblik forpurret blandt andet et attentat mod den Saudi Arabiske ambassadør i USA, Adel Al-Jubeiri.
Ifølge de ‘ sikre’ amerikanske beviser tyder alt på, at Irans efterretningstjeneste – der i øvrigt aldrig har været kendt for noget, der kunne minde om en terroraktion – ikke alene har sovet i timen. De har også overtalt en eksiliraner i USA, Mansour Arbabsiar, som er brugtvognsforhandler med en kriminel fortid, til at hyre en mexicansk kriminel og narkobande til formentlig at begå den omfattende terroraktion i USA.
Enten har den iranske efterretningstjeneste mistet besindelsen, eller også har landets ledelse besluttet at begå selvmord ved at rette en påstået terroraktion mod verdens sikreste land, USA. Og tilmed ved at vælge en ikke muslimsk gruppe til at foretage en meget følsom opgave, der, hvis det var blevet gennemført, ville have antændt en krig i Mellemøsten.
Der bliver krig Med USA’s meddelelse om i al hast at trække sine tropper ud af Irak inden årets udgang, tyder det på én ting: Et omfattende israelsk/ amerikansk angreb på Iran inden længe.
Når rapporten fra Det Internationale Energiagentur udkommer i løbet af november, så vil den – ifølge israelske rapporter, og hvor ved de fra? – anklage Iran for at udvikle atomvåben gennem deres nukleare program. Så er dæmoniseringskampagnen mod Iran fuldendt og krigen dermed retfærdiggjort.
Når USA for Israels skyld vælger at handle irrationalt og uansvarligt ved at trække støtten til UNESCO efter den historiske afstemning om at optage Palæstina i FN organet, hvorfor skulle USA ikke indlede endnu en krig i Mellemøsten?