Bragt i Politiken den 28. december 2011
Af, Fathi El-Abed – Debattør Og Mellemøstkommentator
EN UGE EFTER Syriens underskrivelse af den arabiske ligas plan for national dialog og forsoning i Syrien er fortroppen af arabiske observatører landet i Damaskus.
Aftalen vil nok ikke uden videre bringe blodsudgydelserne i landet til ophør.
Verden har med stor begejstring og forventning fulgt med i det sidste års tids arabiske forår, der fortsat blæsermed svingende styrke ind over hele den arabiske verden. Risikoen for, at denne historiske udvikling skal ende med et sandt mareridt, er utvivlsomt til stede. Meget godt er opnået, men det er alt for tidligt for skeptikerne at glæde sig. Tunesien og Egypten er i fuld gang med deres inspirerende proces. Det er lang vej endnu, men det lover godt for frihed og demokrati i de to lande. Yemen og især Libyen er pragteksempler på, hvor galt det kan gå med en indblanding fra udlandet, der kan komplicere situationen.
Det må ikke ske i Syrien. Syriens mosaiske samfundsstruktur med utallige etniske og religiøse mindretal opfordrer til en fornuftig og gradvis omvæltning baseret på en nøje fulgt og implementeret demokratiseringsproces snarere end en klassisk revolution, der kan ende med at kaste landet i en altødelæggende intern kamp. Et godt eksempel, som fortsat skræmmer – især i Syrien – er nabolandet Irak. Et land, der på mange måder minder om Syrien. Især i forhold til den etniske og religiøse sammensætning. Den tragiske udvikling i Irak som følge af den ulovlige invasion i 2003 spøger overalt i Syrien. På intet tidspunkt har vi oplevet hundredtusinder eller millioner af mennesker på gader og pladser. Samtidig med – og i modsætning til Tunesien og Egypten – styres en stor del af protesterne i Syrien af rabiate eksilsyrere i London, Paris, Washington og Libanon.
Det er tid til at besinde sig og at tænke langsigtet. Alternativet vil være endnu et land, der vil udvikle sig i retning mod en altødelæggende borgerkrig, der vil kunne sende rystelser gennem hele regionen.
Danmark og EU skal støtte op om den arabiske ligas bestræbelser på at opnå en syrisk national enighed, forsoning og dialog.