Af, Fathi El-Abed – mellemøstkommentator og rådgiver i Udenrigsministeriets public diplomacy-program i Mellemøsten.
Bragt i Politiken den 27. november 2008
Somaliske pirater er ved at udvikle sig til en international sikkerhedstrussel. De truer ikke bare Egyptens økonomi, men stabiliteten i hele Mellemøsten.
I de seneste måneder er pirateri i farvandet ud for Somalias kyst stadig oftere kommet op til mediernes overflade. Det kan lyde som fiktion, som noget, der hører Hollywood til, men det er barsk realitet. Hver eneste uge. Og på det seneste nærmest hver eneste dag. Det er heller ikke så mærkeligt, at det finder sted netop i Somalia. Landet er en falleret nation i frit fald. Anarkiet og jungeloven hersker. Endeløse konflikter har nu været dagligdagskost for det krigs-, hunger- og katastroferamte land, siden den sidste pan-somaliske regering faldt fra hinanden i starten af 1990’erne.
For nylig har udviklingen på Afrikas Horn oven i købet også fået direkte konsekvenser for Danmark. Danske sømænds liv og lemmer er nemlig på spil, og bl.a. A.P. Møller – Mærsk har nu besluttet at sende sine skibe (især de langsomtsejlende) uden om Suezkanalen, som fører direkte til Aden-bugten, hvor de somaliske gidseltagere for det meste holder til. Skibene skal i stedet sejle syd om Afrika – hvilket ikke bare er økonomisk kostbart, men også voldsomt energiforbrugende i en tid, hvor skibstrafikkens CO2-udledning helst skal gå den anden vej.
PIRATVIRKSOMHEDEN er dog ikke mindst en trussel for den i forvejen spændte region. Hvis flere rederier følger i A.P. Møller – Mærsks fodspor, vil det f.eks. have en ekstremt negativ effekt på Egyptens økonomi – og dermed på længere sigt landets stabilitet. Egypten henter sin enorme valutaindtjening – som er nødvendig for at brødføde sine ca. 70 millioner indbyggere – fra turisme og fra indtægterne fra Suezkanalen. Og som det ser ud i dag, kan landet på ingen måde undvære de enorme summer fra Suezkanalen. Egypten har allerede oplevet massive folkelige protester som følge af de voldsomme prisstigninger på mad og andre fornødenheder, så vi står altså over for et alarmerende sikkerhedsproblem. Islamister fisker i rørte vande, og et kollaps i økonomien svækker nok regimet, men risikerer blot at erstatte det med et andet. Og bliver der kaos og anarki i Egypten, vil hele Mellemøsten kunne mærke rystelserne.
Det er nu mere end ti år siden, at de somaliske kyster endte som tagselvbord for store internationale, kommercielle fiskeriflåder, som fiskede uhæmmet. Det skabte enorme problemer for de lokale fiskere, der begyndte at organisere og bevæbne sig for at forsvare deres levebrød. Snart fandt de nu forhenværende fiskere ud af, at de faktisk kunne tjene store penge ved at kræve ‘beskyttelsespenge’ fra de internationale fiskerflåder. Pirateriet udviklede sig lukrativt – og det trak flere grupper til. Ikke mindst, fordi der med ca. 16.000 skibe årligt gennem Adenbugten er nok til alle.
Nu har pirateriet så taget endnu en drejning med de mange gidseltagninger. Mens der i 2004 blev registreret ca. 10 kendte episoder uden for Somalias kyster, var tallet i 2007 steget til ca. 30 kendte angreb. I år er der indtil videre registreret ca. 90 af slagsen. Og det er ikke længere små og mellemstore handelsskibe. Senest har piratvirksomheden nået nye højder ved at kapre en af verdens største olietankere med en last af olie til en halv milliard kroner. Den enorme olietanker er tilbageholdt og ankret op i en lille somalisk havn ud til Det Arabiske Hav. Løsesummen er astronomisk, hele 147 millioner kroner (før rabatten). Bliver løsesummen betalt, vil det rykke markant på magtbalancen i landet, hvis det ender i lommen på bevæbnede radikale grupper. Bliver det ikke betalt, vil de skødeløse pirater formentlig sprænge tankeren i luften – med en hidtil uset miljøkatastrofe til følge.
ALENE I ÅR er der betalt ca. 150 millioner kroner i løsesum for besætninger og laster. Og i en verden, som fra et somalisk perspektiv ikke byder på mange alternativer, er der ikke mange, der ønsker at give afkald på den forretning. Fødekæden og rekrutteringen er med andre ord enorm som følge af det kaos, der hersker i landet.
Pirateriet er på denne måde en form for terrorisme – og det kræver handling. FN har et ansvar for at lave regler for, hvordan pirater skal behandles og under hvilken lov, når de fanges. Men ikke mindst EU-landene bør – som dem, der er mest ramt på skibstrafikken mellem Europa og Sydøstasien – handle hurtigt, klogt og korrekt. Alt tyder her på, at det mest holdbare – men langtfra letteste – vil være en forebyggelsesindsats i selve Somalia.
SOMALIAS VIGTIGE geopolitiske placering har for længst medført en øget interesse fra flere regionale stormagter, bl.a. fra Etiopien. Og det førte allerede inden den etiopiske invasion af Somalia for snart et par år siden til øget radikalisering internt i Somalia. I de sidste par dage har somaliske islamister været på jagt efter de pirater, som har kapret den saudiarabiske olietanker. Og ingen er i tvivl om, at de er blevet sendt af Saudi-Arabien. Et klart bevis på, at nu også Saudi-Arabien blander sig i Somalia.
En vestlig indsats nu vil ikke alene gavne det hårdtprøvede somaliske folk og stabiliteten i landet. Det vil også sikre skibstrafikken i den strategisk vigtige Adenbugt. EU må derfor handle hurtigt, massivt og resolut.