Bragt i Kristeligt Dagblad den 15. november 2008
Af, Fathi El-Abed – Debattør
HVOR VAR DET befriende at læse Henrik Hoffmann-Hansens interview med journalist Bob Drogin i forbindelse med udgivelsen af hans bog Curveball i Kristeligt Dagblad den 12. november. En bog, der i den grad giver stof til eftertanke. Ikke mindst Drogins langen ud efter Danmark for ikke at turde evaluere sin krigsdeltagelse.
Op til Venstres landsmøde er det eneste emne, partiet beskæftiger sig med, hvorvidt statsministeren bliver på sin post i Danmark, eller værre endnu om han er på vej til en international post i udlandet. Det er mig en gåde, at statsministerens og regeringens rolle i invasionen og ødelæggelsen af Irak ikke har topprioritet. Det burde i stedet være et værdigt emne på landsmødet.
Statsministerens og regeringens rolle i invasionen og ødelæggelsen af Irak blev ellers for alvor rejst for lidt over en måned siden af Venstre selv. Helt nøjagtigt af tidligere politisk ordfører og tidligere radiodirektør Jens Rohde. Og ja, meget kan man mene om Jens Rohde og hans gentagne missilaffyringer. Men manden er ærlig og siger, hvad hjertet er fuldt af.
Jens Rohde indviede os i den kendte statshemmelighed: masseødelæggelsesvåben var begrundelsen for, at statsministeren valgte at gå i krig mod Irak. Der gik dog kun få timer, førend Jens Rohde tilsyneladende blev tvunget til at trække i land og modificere sin opfattelse.
Statsministerens troværdighed er på spil, hvis sandheden ser dagens lys. Og endnu værre, hvis et flertal i folketinget stiller krav om en parlamentarisk undersøgelseskommission. Men statsministeren og regeringen kan sove trygt. For Jens Rohde har af hensyn til karrieren i Bruxelles nu glemt alt om sandheden.
HVAD SKAL DER TIL, før statsministeren vil indrømme, at han tog fejl, da han inddrog Danmark i den irakiske misere? Og hvordan kan påstanden om, at Irak ikke efterlevede en række FN-resolutioner fortsat bruges som argument, når der ikke fandtes masseødelæggelsesvåben? Og det var ikke kun Iraks påstand; også et anstændigt menneske som Hans Blix, daværende leder af våbeninspektørerne i Irak, udtalte gentagne gange, at Iraks arsenal af masseødelæggelsesvåben enten var ubetydeligt eller ikke fandtes mere. Giv os mere tid. Det var Hans Blix bøn til amerikanerne og alle dem, som stod i kø for at bombe og invadere Irak. Hans Blix blev som følge af sit synspunkt udsat for en miskrediteringskampagne uden lige. Desværre også fra vores regering.
Blandt andet af den grund skal Venstres og de borgerliges vælgere måske tænke sig godt om, før de sender Jens Rohde til Bruxelles. EU har ikke brug for løsgående missiler. Det er nemlig tid til forsoning og dialog i Europa. Ellers er fred i verden utopi.