Af, Fathi El-Abed, formand – Dansk Palæstinensisk Venskabsforening
Bragt i Jyllands Posten den 4. september 2007
DET ER eftermiddag 2/8. Jeg har lige holdt et foredrag på Al-Quds universitetet, som ligger i en forstad til den palæstinensiske hovedstad, Østjerusalem.
Emnet var Danmark og Europa generelt. Og selvfølgelig blev karikatur-krisen, som JP skabte sidste år, flittigt diskuteret.
Efter endt foredrag lyder en sms på min mobil fra Danmark – og jeg citerer: »Læs JP-leder fra i dag. Endnu værre end Søren Espersens indlæg for et par dage siden. Overskriften som i Espersens forleden (”Køb israelsk”).«
Jeg trækker på smilebåndet og ryster på hovedet, mens jeg står mellem Al-Quds universitetet og den del af Apartheid-muren, som adskiller universitetsbygningen fra resten af Abu Dis, forstad til Jerusalem.
Giftig sprogbrug
Da jeg endelig kom til en pc og læste lederen, må jeg indrømme, at jeg blev skuffet. Ikke over den giftige sprogbrug og den uvidenhed, som karakteriserer JP, hver gang Israel skal forsvares i avisens spalter. Og jeg var ikke skuffet over den form for ordbrug, som blot er gammel vin på nye flasker.
Men skuffet, fordi JP er endnu mere forudsigelig end zionismens guru i Danmark, plagiatoren Søren Espersen. For Søren Espersen er undskyldt og kan på ingen måde tages seriøst efterhånden. Manden, der med sine rabiate holdninger indgyder had mod palæstinensere, arabere og muslimer i sit evige, men håbløse forsvar for regimet i Israel.
Og det er her, at JP skuffer. For enten agurketiden eller ”sommervarmen” havde ramt lederen hårdt. Eller at det var alt for nemt på bedste neokonservative vis blindt at fortsætte med at forsvare verdens længstvarende og mest brutale besættelse.
Middelalderligt syn
Jeg havde håbet, at det snævre billede af verden syd for Middelhavet, som JP præsenterer for sine læsere, efterhånden burde være en anelse mere nuanceret. I stedet fortsætter JP med sit middelalderagtige verdenssyn og vælger at holde sig til ældgamle zionistiske fraser om den såkaldte terror ved selv at definere begreberne terror og demokrati.
Jeg havde håbet, at JP i det mindste ville forsvare de internationale retningslinjer og ikke mindst FN’s resolutioner og regler. For det er helt fint, at med JP’s hjælp skal Israel ikke boykottes. Det er som alt i livet et spørgsmål om anstændighed og samvittighed. Men det er ulovligt – og det uanset hvad JP og Søren Espersen med deres provinsielle udsyn mener – at sælge varer og produkter fremstillet på de besatte områder og oven i købet dyrket på stjålet palæstinensisk land, vandet med palæstinensisk vand, som palæstinenserne selv har svært ved at komme i nærheden af.
Snyd og bedrag
Og det er snyd og bedrag, når bosætterbanderne på Vestbredden med fuld velsignelse fra det gennemmilitariserede og korrupte regime i Tel Aviv eksporterer disse produkter videre til Europa og Danmark. Men sådan vælger JP tilsyneladende ikke at handle.
Verden kom af med det racistiske apartheidstyre i Sydafrika og det fascistiske Chile under Pinochet. Tilbage er det israelske militaristiske regime og den besættelse, det for alt i verden vil holde fast i. Har tiltro til, at JP en dag vil blive klogere. Naivt? Måske. Men man har da lov til at håbe.