Ja, og de unge skal ud af offerrollen
Bragt i Berlingske Tidende den 15. maj 2006
Af, Fathi El-Abed – Debattør
Diskrimination II
Lad mig starte med at slå én ting fast: Diskrimination er ikke et udbredt fænomen i Danmark. Danmark er ikke et land, der har racisme som varemærke. Det har jeg gjort mig meget umage med at fortælle mange steder i Europa de seneste tre måneder i forbindelse med afholdelse af konferencer i kølvandet på krisen om tegningerne. Og det synspunkt holder jeg fast i.
Men er der nogen, der bliver udsat for diskrimination især på arbejdsmarkedet? Svaret er både ja og nej. Ja, det sker, men ikke med en bred folkelig opbakning som mange gerne vil give et billede af.
Erhvervslivet har heller ikke noget problem med at ansætte unge danskere med muslimsk baggrund. Det er de tusinder med job på det private arbejdsmarked et eksempel på. Ingen tvivl om at den stigende radikalisering blandt unge med muslimsk baggrund er et alvorligt problem. Ikke mindst mod alle de gode og mindre gode tiltag til en bedre integration.
Jeg frygter derimod den indflydelse de selvbestaltede og ignorante imamer har på fortvivlede unge med muslimsk baggrund. Imamernes påvirkning skal absolut tages alvorligt. Men vi skal ikke »male fanden på væggen«. Det er langtfra umuligt at løse de massive sociale problemer, der kendetegner det muslimske samfund i Danmark. Sikke en omgang sludder vil nogen nok sige.
Men virkeligheden er, at baggrunden for radikaliseringen blandt de unge er, at de er havnet i fundamentalisternes hænder, netop fordi de har for meget (fri)tid. Sagt på godt dansk: Den muslimske ungdom, som flakker rundt på må og få uden mål i livet, er et alt for nemt offer for fundamentalisterne.
Indsatsen burde derfor rette sig mod at skabe indhold i de unges liv. Vi skal stille krav til disse unge om, at de skal have et mål i livet. Enten en uddannelse eller et arbejde. Sådan er samfundet indrettetm, og goderne skal nydes af alle. Alle skal bidrage til den store fælles kasse. Derfor nytter det ikke noget, at unge med muslimsk baggrund gang på gang bliver sat i en offerrolle, som selv de til sidst kommer til at tro på.
Skal vi komme frustrationerne blandt danske unge med muslimsk baggrund til livs, er det yderst nødvendigt at vise dem, at samfundet bekymrer sig om dem. Og det gøres bedst ved at stille krav til dem. ½Krav og ønske om at de skal være en del af samfundet. For deres og samfundets skyld. Det er nok ikke altid en dans på roser. Men det skal gøres. De skal ud af snakke- og spilleklubberne og vigtigst af alt langt væk fra fundamentalisternes kløer.