Af, Fathi El-Abed, formand – Dansk Palæstinensisk Venskabsforening
Bragt i Politiken den 15. januar 2017
EFTER FLERE udsættelser og tvivl til det sidste afvikles i dag den aller vigtigste fredskonference nogensinde til løsning af Palæstina-Israel-konflikten i den franske hovedstad Paris.
Der er meget på spil, og oddsene er ekstremt høje.
For med få dage til, at Trump tager over i Det Hvide Hus, er det sidste udkald for den forjættende fred i Mellemøsten.
Det ved Frankrig, som har kæmpet i over otte måneder for, at ca. 70 lande i dag mødes i Paris med deltagelse af Palæstina, men uden Israels deltagelse. Netanyahu har kæmpet indædt mod konferencen til stor irritation for Frankrig og Obamas regering.
Den nye amerikanske Trump-regering vil ikke alene forkæle Netanyahu og Israel, men vil faktisk – har den i hvert fald meddelt direkte og indirekte – give Israel grønt lys til »selv at ordne sagen på den ene eller anden måde«. Når Trump udpeger sin svigersøn Jared Kushner som sin mellemøstrådgiver, og når selv samme Kushner har tætte relationer til Netanyahu og faktisk betragtes af Netanyahu som en del af familien, så tegner det bestemt ikke lyst for konflikten. Når Trump ovenikøbet har udpeget den ortodokse jøde og bosætterbegejstrede David Friedman som USA’s kommende ambassadør i Israel, og når vi krydrer begge udnævnelser med Trumps udtalelser om sin uhæmmede støtte til Israel på alle fronter, så har vi utvivlsomt opskriften på en farlig cocktail i krudttønden Mellemøsten.
Derfor har såvel Obama som EU – med FN’s og Ruslands hjælp – besluttet, at der skal handles her og nu.
Første skridt blev taget for et par uger siden i den historiske afstemning i FN’s Sikkerhedsråd, der egentlig blot bekræftede det internationale samfunds forpligtelser til at fordømme bosættelserne i det besatte Palæstina for at sikre freden mellem Palæstina og Israel på basis af tostatsløsningen.
Næste skridt var den afgående amerikanske udenrigsminister John Kerrys tale for en uge siden, hvor tostatsløsningen på basis af 1967-grænserne igen blev bekræftet som en amerikansk forpligtelse til at løse den tragiske konflikt.
Fredskonferencen i Paris er nu det tredje skridt, som skal munde ud i to ting: For det første en historisk international konsensus om, at tostatsløsningen på basis af 1967-grænserne er hellig, og at alt andet vil være ulovligt og imod international lov.
For det andet skal konferencen udstikke retningslinjerne på tre områder, som er essentielle for, at resultatet af konferencen får en lang og sikker levetid; der nedsættes følgende tre komitéer til det formål: 1) en nation building-komité med Tyskland som tovholder/formand, 2) en økonomisk vækst-og planlægningskomité med EU og Norge som formænd, og 3) en en civilsamfundskomité, som Sverige skal stå i spidsen for.
DET LIGGER verdenssamfundet – og ikke mindst EU – på sinde, at Trump og teamet bag ham tilsyneladende agter at gøre alvor af løfterne om at flytte USA’s ambassade til den besatte by Al-Quds. Det vil sætte den ulykkelige konflikt 30 år tilbage i tiden og sparke gang i en ny voldsbølge af hidtil uset omfang, hvormed alt håb om en fredelig løsning sandsynligvis vil uddø.
De kommende dage og uger vil blive uhyre spændende at følge, da det – om alt går vel – vil indgyde et nyt håb om, at freden kan indtræffe, og at den 50 år lange smertelige og blodige besættelse af Palæstina kan afsluttes én gang for alle – helst via direkte forhandlinger mellem Palæstina og Israel for begge folks bedste.
Derfor er vi mange, der håber – og ønsker – at vores danske regering og især vores udenrigsminister vil spille en vigtig rolle i den kommende tid – alene, sammen med EU og resten af det international samfund.
Ellers vil freden i Palæstina og Mellemøsten vise sig at være en utopi.