Bragt i Jyllands-Posten den 4. juni 2010
Af, Fathi El-Abed – Dansk Palæstinensisk Venskabsforening
Den israelske “eliteenhed” fires ned fra en helikopter og om bord på det tyrkiske passagerskib. Soldaterne ved – og kan se – at de vil møde ca. 500 mennesker fra mere end 50 lande. Hvad havde de regnet med? At alle ligger i deres badetøj omkring skibets swimmingpool med cocktails i hånden med små søde parasoller i glassene og vil sige velkommen, mens de kaster roser og ris efter de israelske pirater? Ja, pirater.
Hvad skal det ellers hedde, når skibe med civile – om Israel kan lide dem eller ej – bordes med våbenmagt i internationalt farvand? Og var det kommet til tabet af menneskeliv og hele det cirkus, som den israelske aktion har skabt, hvis de israelske elitesoldater ikke havde været bevæbnede med maskinpistoler? Siden 2006 har Israel ikke oplevet andet end nederlag på nederlag.
Først overgrebet mod Libanon i 2006 med 1.006 dræbte civile libanesere og et halvt land i ruiner.
Israel tabte – militært og moralsk.
Endnu et overdemissioneret overgreb – denne gang mod det i forvejen forarmede og udsultede Gaza. 1.300 palæstinensiske børn, kvinder og mænd mistede livet, og andre tusinder blev såret. Siden har Gaza ligget i ruiner.
Tidligere på året udførte en større gruppe af israelske agenter et drab på palæstinenseren Al-Mabhouh på hans hotelværelse i Dubai.
En forfejlet kommandoaktion Og nu en forfejlet, arrogant og uforsvarlig kommandoaktion.
Israels bevæggrunde for aktionen mod den humanitære konvoj? Intet mindre end at opretholde det armod og den miserable situation, som palæstinenserne befinder sig i som følge af den internationale retsstridige israelske blokade og belejring af Gazastriben, der huser mellem 1,5-2 mio. palæstinensere i et område på størrelse med Langeland.
Som en besættelsesmagt har Israel kastet alt ansvar i forhold til Gaza fra sig, og samtidig har man frataget palæstinenserne de mest basale rettigheder, som et menneske kan ønske sig: retten til at bevæge frit omkring.
Blokade af basale varer Og så er det endda ikke nævnt, at Israel hindrer de mest basale fødeog forbrugsvarer i at komme ind i Gaza.
Koriander, pasta, legetøj, børnebøger, specialmedicin, legoklodser og mange flere hverdagsprodukter er på fjerde år blevet holdt væk fra palæstinenserne.
Og hvad gør Israel efter den selvskabte misere? Som et pattebarn løber det straks over til sin evige forsørger, USA, efter hjælp.
»Jamen, de slog os, da vi kom om bord, og derfor var vi nødsaget til at skyde løs og dræbe og såre civile«. Endnu en gang bruger Israel offerrolle-kortet. Alle andre er skyldige, terrorister og antisemitter.
Jamen, hvad har Israel da forventet? Og netop Israel, der aldrig har lagt fingre imellem, når det handlede om at forsvare sig.
Israel vil en dag ophøre med at eksistere og selv være skyld i sin undergang. For med sine ugerninger mod palæstinenserne og nu mod tyrkere, europæere og andre internationale humanitære og fredsgrupper undergraver Israel sin fremtid. For åben skærm og med hele verden som tilskuer.
Mit spørgsmål er: Hvad hvis det var et andet land end Israel, der opførte sig sådan? Det må andre hjælpe med at besvare.