Bragt i Information den 6. maj 2010
Af, Fathi El-Abed – Dansk Palæstinensisk Venskabsforening
Israel fejrer i disse dage sin skabelse for 62 år siden.
Palæstinenserne betegner den som ‘ Al-Nakba’ ( Katastrofen), ‘ Voldtægten af landet’ eller ‘ historiens største væbnede røveri begået ved højlys dag’. Israelerne bruger den romantiske betegnelse ‘ uafhængighedsdagen’.
Spørgsmålet, der må stilles: Uafhængighed fra hvem? Var de zionistiske terror grupper i 1920′ erne, 30′ erne og især 40′ ernes Palæstina i gang med en modstandskamp eller var de snarere i gang – i tæt samarbejde med den engelske kolonimagt – med en veltilrettelagt strategi, der sørgede for at dræne Palæstina for sine sociale, økonomiske og politiske kapaciteter for at gøre klar til tiden, hvor ‘ Al-Nakba’ ramte palæstinenserne i midten af maj 1948? To tredjedele af det palæstinensiske folk blev for største dels vedkommende jaget væk fra deres hus og hjem i tiden op til den 15. maj 1948. Derfor kan Israel ikke tillade sig fortsat at kalde sin skabelse på ruinerne af det palæstinensiske folk for en uafhængighedsdag. Og slet ikke for en sejr. Langt fra.
Tillykke til Israel med ‘ uafhængighedsdagen’.
Imens begræder palæstinenserne tabet af forfædrenes land. Og glemt er smerten ikke. Den er fortsat kimen til denne – for begge folk – ulykkelige konflikt.