Af, Fathi El-Abed, Debattør
Bragt i Politiken den 4. november 2009
»DE FÅR mig ikke ned med nakken«. Det var ordene fra den efterhånden verdensberømte Kurt Westergaard, DF’s, Jyllands-Postens, Trykkefrihedsselskabets, samtlige indenlandske og udenlandske antiislamorganisationers store helt. Os kan de ikke true;… terroristerne får ikke deres vilje;… skulder ved skulder med JP;… vi bøjer os aldrig… Og mange flere mere eller mindre begavede udtalelser fra politikere, meningsdannere og ikke mindst de berørte parter fra JP og co.
I en hel uge var vores land på den anden ende.
Endnu en gang. Og nok ikke for sidste gang. For rabiate grupper står nok i kø for at notere sig en sejr mod et Danmark, som de intet kender til, og som er fjernt fra deres forskruede ideer.
INGEN herhjemme kan og må være i tvivl om, at ingen i Danmark kan eller vil acceptere et angreb på os her i landet – eller i udlandet for den sags skyld. Uanset hvilke begrundelser ondskaben vil bruge.
Så langt så godt. Men måske skal vi også til at tænke os om og ikke mindst kigge indad, når det gælder to faktorer: Først må det være på sin plads at kritisere måden, hvorpå JP og de implicerede medarbejdere har ‘ udnyttet’ situationen oven på karikaturkrisen for snart fire år siden.
Så vidt jeg ved, har ingen profiteret så meget af den ulykkelige situation, Danmark er bragt i, som Kurt Westergaard og Flemming Rose. Den første anses, ikke mindst af Dansk Folkeparti, for Holger Danske, der har rejst sig op på ny for – med stokken og pennen – at forsvare de danske værdier, som dette protestparti har bygget sit grundlag på.
Kurt Westergaard blev mere end nogen anden hyldet på DF’s landsmøde.
FLEMMING Rose, der de sidste tre år har været at finde hos utallige neokonservative grupper, organisationer og forsamlinger. Han er blevet hyldet gang på gang og hædret for sin kamp mod islam under dække af »at forsvare ytringsfriheden«. Og takket være Flemming Rose kan DF fortsætte med at råbe og jamre: »Internationalistiske fundamentalistiske terroristiske islamiske ideologi, der truer vores samfund«, og som i dag kan tilføje »… derfor skal du som borger stemme dansk, også når du stemmer lokalt«. DF er nu også bekymret over, at kun en tredjedel af befolkningen frygter et terrorangreb på trods af – ifølge DF – »den massive overhængende fare fra muslimerne«. Partiet kan jo ikke fiske i rørte vande, når kun en lille gruppe er bange.
Og JP? Ja, ifølge JP er muslimerne kun ude på at omstyrte det danske samfund. Kan JP dog ikke koncentrere sig om andet end netop den påståede trussel mod ytringsfriheden? For jeg er ret sikker på, at intet barn, ingen mand eller kvinde, ung eller gammel på kloden kan efterhånden være i tvivl om, hvad Danmark står for. Tak for det, og lad os komme videre, og måske skal andre lande tage over efterhånden! For man skulle tro, at rigtig mange i Danmark synes, at det er så cool at være under konstant trussel og angreb for en sag, som jeg ikke kan se en grund til fortsat at markere.
DET UNDRER mig, at næsten ingen forholdt sig kritisk til hele det cirkus, som blev skabt efter anholdelsen af de tilsyneladende amatøragtige nyttige idioter i USA.
Ingen fornuftige mennesker ønsker had og mistillid i samfundet. Og skal vi gøre noget ved det, kræver det en portion selvkritik, når det gælder behandling af enhver form for trussel.