Af, Fathi El-Abed, Debattør
Bragt i Politiken den 13. juli 2009
SÅ ER den her. Denne gang fra DI. Endnu et bevis på, at det går fremad og endda rigtig godt for danskere med muslimsk baggrund. Kritikerne – og de er mange og fylder et helt parti – har det altid med at overdrive.
For 15 år siden så billedet af danske muslimer ganske anderledes ud end i dag med enorme sociale problemer og med et fåtal, der var under uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Det var dengang.
Flertallet af danske muslimer lever efterhånden som glade og gode samfundsborgere.
De er både flittige iværksættere og arbejdere. Og vigtigst af alt går det fremad med forældrenes drøm om, at deres børn skal uddanne sig og komme ind på arbejdsmarkedet.
JEG UNDRER mig over, at Dansk Folkeparti lukker øjnene for de tusinder af selvstændige danskere med muslimsk baggrund, der gør en stor indsats i det danske samfund. I stedet vælger nøglepersoner i DF at fremhæve de få grupper i de muslimske miljøer, som er utilpassede og lever på kanten langt fra et godt og anstændigt liv. Måske er det, fordi det tjener DF’s sag at fremhæve en lille gruppes forkastelige gøren og laden ved at give indtryk af et stort problem, som i realiteten kun findes i disse politikers hoveder og i korridorerne hos Dansk Folkeparti? Måske skulle de undersøge, hvor flittige herboende palæstinensere, arabere og muslimer er, når det gælder højtuddannede ingeniører, jurister og læger. Og hvad med økonomer, som er ansat i staten, lektorer på universiteter, folkeskolelærer, pædagoger, social-og sundhedshjælpere og -assistenter. Hvad med de tusinder som er selvstændige over hele landet. Og nej – det er ikke kun shawarmarestauratører, grønthandlere og kioskejere, jeg her tænker på. Ikke, fordi det er noget galt i at være i disse brancher. De holder jo trods alt Danmark kørende, mens DF’erne, pølsemanden og den lokale købmand snorksover som følge af den undtagelsestilstandslignende situation, de danske provinser befinder sig i hver eneste dag, når klokken har slået 17.30.
Men også de hundredvis, der har etableret sig inden for rejsebranchen, it-forretninger og firmaer, blomsterhandlere, frisører, rengøringsfirmaer. Hvad med de tusinder, der er beskæftigede i transportsektoren, arbejder i butikkerne, i supermarkederne, i restaurationsbranchen, i fabrikkerne? Hvad med de hundredvis, der enten er færdige eller fortsat læser til journalister, skuespillere og kunstnere? Hvorfor nævnes de titusinder, der studerer på gymnasier, handelsskoler, universiteter og højere læreanstalter ikke? Jeg kender også mange, som er ansat i landets største virksomheder som TDC, Novo Nordisk, Post Danmark m. fl., og som er værdsatte præcis som deres øvrige kollegaer.
HVAD VIL DF egentlig opnå med den evige generalisering på baggrund af en håndfuld utilpassede unge i de danske storbyer, der begår kriminalitet og i det hele taget har en samfundsundergravende opførsel? Dansk Folkeparti burde fokusere på at finde løsninger på de sociale problemer, der præger netop dette mindretal i det muslimske miljø. I stedet vælger de at gøre problemerne for uoverskuelige – og religionsbetingede.
SÅ FRI mig for krav om assimilation, snak om halalslagtning og de trættende diskussioner om drengeomskæring. Stil krav til folk om at tilpasse sig – først og fremmest ved at lære dansk og have sig et mål i livet (for de få, som ikke selv kan finde ud af det). Og hold op med at dæmonisere ved at fremstille muslimske forældre som undermennesker, der kun har ét mål i livet – at opdrage deres børn til at vokse op som tabere, ekstremister og potentielle terrorister.