Bragt i Berlingske Tidende den 22. maj 2004
Af, Fathi El-Abed –Næstformand i Dansk Palæstinensisk Venskabsforening
Min morgenavis Berlingske Tidende er så håbløs med sin ensidige holdning til fordel for Israel, at jeg har opgivet at følge med. Avisen er tilsyneladende løbet tør for argumenter, når avisen i sin leder 6. maj hetzer mod socialdemokraten Torben Lund ved at anklage ham for antisemitisme.
Og som om det ikke var nok med avisens leder. Ved at blade videre i håb om at finde et mere nuanceret billede og syn på konflikten blev jeg mødt med endnu et indlæg, jeg kun kunne ryste på hovedet af. Det er Henrik Sass Larsen MF (S), der sætter en del på spil ved at satse på den forkerte hest. Hans indlæg er én lang trosbekendelse for alt, hvad demokratur–staten Israel står for og udøver. I indlægget kritiseres partifællen Torben Lund for usaglighed og uberettiget kritik af Israels forbrydelser mod det palæstinensiske folk.
Torben Lunds forbrydelse er, at han i et indlæg i Politiken 3. maj kræver, at EU skal leve op til sit ansvar ved at lægge fløjlshandsken og indføre boykot af Israel i overensstemmelse med de internationale regler. Et sympatisk forslag, men desværre urealistisk. Israel er tilsyneladende hævet over al kritik og international lov og ret, takket være USA og Israels sande venner i Danmark – så som Berlingske Tidende, Henrik Sass Larsen (S), Søren Espersen (DF). Det må være så nemt og så bekvemt at forveksle enhver kritik af Israel med antisemitisme. Men hvorledes er det blevet til anklager om antisemitisme, når man blot beretter om de faktiske forhold i de besatte områder? Hvorledes er det da sket, at en politisk ideologi som antizionisme nu kan blive opfattet som identisk med en racistisk ideologi som antisemitisme?
Henrik Sass Larsen er skuffet. Meget skuffet over at Sharon er kommet til magten. Hurra for det. Skuffet over at Arafat bragte Sharon til magten, da han afslog det såkaldte »generøse« fredstilbud fra Euhud Barak under forhandlingerne i Camp David i sommeren 2000. Henrik Sass Larsen er desværre faldet for den israelske og amerikanske propaganda.
Henrik Sass Larsen bruger – nøjagtigt som israelerne gør – de interne palæstinensiske kaotiske forhold som argument og undskyldning for at fortsætte de daglige overgreb mod det palæstinensiske folk i de besatte områder. Der er så mange forkerte argumenter i Henrik Sass Larsens indlæg, at jeg kunne skrive en hel bog om al den ævl (undskyld mit sprog), han fremfører.
Henrik Sass Larsen slutter sit indlæg med to argumenter for en fortsat støtte af Israel. Det er de selv samme argumenter, de pro-israelske kræfter har benyttet sig af siden den jødiske stat blev skabt på palæstinensisk jord for 57 år siden.
Det første argument er, at de andre (arabiske lande) er udemokratiske, og Israel er Mellemøstens eneste demokrati. Dette argument er gennem tiden blevet flittigt brugt af Berlingske Tidende i avisens forsvar for Israel og for en fortsættelse af overgrebene mod palæstinenserne. Hvis karakteristikken demokratisk/civiliseret/human blot er et skalkeskjul for at kunne tillade sig alt og være hævet over den internationale retsorden, så vil jeg hellere være udemokratisk/uciviliseret/inhuman. Det andet argument er de europæiske landes ansvar for det jødiske folk set på baggrund af holocaust. Jamen, kan det være rigtigt, at dette skal være det tilbagevendende argument og den sten, der altid står i vejen for, at nogen kan sætte en stoppe for Israels ugerninger mod den palæstinensiske civilbefolkning i de besatte områder. Skal jeg som palæstinenser acceptere, at mere end 50 år efter europæernes jødeudryddelser og det efterfølgende europæiske trauma så har mange europæere ikke flyttet sig en millimeter efter deres forfædres forbrydelser?
Hvornår kan det være nok med at profitere på de lidelser, jøderne blev udsat for under Anden Verdenskrig? Og kan dét, selv at have været et offer, tillade en stat at udsætte andre for tilsvarende grusomheder?
Kan jeg, som endnu en palæstinenser, der blev født og voksede op i en af de mange flygtningelejre under de mest kummerlige og umenneskelige forhold, tillade mig om 50 år at myrde, lemlæste, fordrive, bygge mure, rive afgrøder op, fængsle, torturere for så efterfølgende at forsvare mig med at være blevet forfulgt af en overmagt som ung?
Er det en sådan verdensorden et medlem af det danske Folketing vil have, at nogle stater er hævet over international lov og ret, mens andre bliver straffet for meget mindre? Det er tydeligt, at i den verden Henrik Sass Larsen, Berlingske Tidende og resten af den pro-israelske klub opererer, er straffen ikke afhængig af, hvem offeret er, men hvem bødlen er.