Af, Fathi El-Abed, Formand – Dansk Palæstinensisk Venskabsforening
Bragt i Jyllands Posten den 27. december 2017
Den 7. december vil gå over i historiebøgerne, da den amerikanske præsident Donald Trump skrev historie – med modsat fortegn.
I ugerne og dagene op til beslutningen om at omskrive historien ved at anerkende Al-Quds/ Jerusalem som Israels hovedstad blev der varmet godt og grundigt op fra amerikansk og israelsk side mod palæstinenserne og den palæstinensiske ledelse med det klassiske postulat: Palæstinenserne ønsker ikke fred.
Først blev det meddelt, at repræsentationskontoret for PLO (Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation) i Washington ville blive lukket. Så kom meldingen om, at USA’s årlige økonomiske hjælp til palæstinenserne enten vil blive mere end halveret eller helt skrottet.
Det blev til andre farverige udmeldinger fra en amerikansk administration, der synes at være i evig vildrede – internt, indenrigspolitisk og i særdeleshed udenrigspolitisk.
Seks dage forinden begyndte rygterne for alvor at svirre. Først i Washington og siden i Israel og i offentligheden om, at noget markant og skelsættende vil ske. Og man kan roligt konstatere, at “noget markant og skelsættende” fandt sted.
Ingen ved sine fulde fem kunne tage Trump seriøst, når han siden valget og indsættelsen for et år siden har proklameret gang på gang, at han vil være den amerikanske præsident, der med en fredsaftale vil kunne afslutte den ulykkelige konflikt fredeligt og evt. varigt.
Efter at palæstinenserne og verdenssamfundet spændte og håbefulde har ventet på at høre nærmere om, hvornår og hvordan Trumps “århundredets aftale” vil udmønte sig, blev ikke mindst palæstinenserne den 7. december skuffede og irriterede over, at Trump i virkeligheden og med et pennestrøg kvalte og fik lagt fredsprocessen i graven på samme tid.
Det afgørende er ikke, hvad Israel og USA mener og synes om den ukloge og uigennemtænkte beslutning fra Trump, men alene, hvordan verdenssamfundet har taget imod dette klare brud på de internationale aftaler, FN’s utallige resolutioner de seneste 70 år og ikke mindst de aftaler, som USA selv har skrevet under siden 1993 med de amerikansk garanterede Osloaftaler.
Det har ikke været til at tage fejl af og til glæde for en mulig fred og for palæstinenserne ikke mindst. Derfor er det på høje tid, at EU kommer på banen. Det er ikke længere tilfredsstillende eller tilstrækkeligt for palæstinenserne, at EU, FN og verdenssamfundet skal udsende den ene sød musikerklæring efter den anden.
Det er tid til handling, og handlingen hedder en samlet EU-anerkendelse af Palæstina side om side med Israel på netop de 1967-grænser, som først Netanyahu og siden Trump har udvisket, hvilket har sørget for at undergrave enhver mulig fredelig løsning på Palæstina/ Israel-konflikten.
2017 har været et sandt mareridt og et annus horribilis for hele verden, når talen falder på freden, miljøet og internationalt samarbejde generelt. Og problemet har et navn: Donald Trump.
Her på tærsklen til det nye år kan ingen længere være i tvivl om, at netop det besatte Palæstina og palæstinenserne har betalt den højeste pris. For freden i hele Mellemøsten er nu for alvor truet, og perspektiverne for en holdbar, varig og forholdsvis retfærdig fred har Trump lagt i graven og nærmest spyttet på.