Af, Fathi El-Abed Formand, Statsborgerforeningen og Christian Harlang Advokat For Foreningen
Bragt i Politiken den 16. marts 2011
EFTER BIRTHE Rønn Hornbechs sortie 8.3. som integrationsminister, i hvilken forbindelse hun – besværgende – erklærede sig »fri«, melder to centrale spørgsmål sig for de direkte krænkede; Er hun virkelig ansvarsfri? Hvilket ansvar kan der blive tale om for hende og for hendes ministerium ( statens ansvar)? 7. MARTS 2011 ( dagen før afskedigelsen) skrev ministeriet i redegørelsens punkt 6.3, at der kunne blive tale om »Eventuel erstatning som følge af forkert sagsbehandling… ( for) et dokumenteret økonomisk tab«. Dette er de såkaldte tabsopgørelsesafhængige krav. Men redegørelsen udelader information om krav på såkaldt tort-erstatning, der er uafhængig af konkret opgørelse. Denne udeladelse har man foretaget, på trods af at de krænkede personer direkte ifølge lovgivningen har ret hertil. Det drejer sig om paragraf 26 i erstatningsansvarsloven, skulle vi hilse at sige.
Man er således – endnu en gang – fortsat med at forsøge på at ‘ snyde’ de krænkede for rettigheder.
Efter mange års krænkelser af konventionsbaserede rettigheder fremturer minister og ministerium med nye krænkelser i forhold til gældende retsgrundlag, som i øvrigt også her tillige kan baseres på internationale konventioner, herunder den europæiske menneskerets konventions art. 3 m. v. En gruppe af danske statsløse palæstinensere havde allerede i slutningen af februar mistanke om, at de næppe kunne være sikre på, at staten virkelig ville tage skeen i den anden hånd og behandle dem fuldt ud efter reglerne. Derfor blev Statsborgerforeningen stiftet 25. februar 2011 med det formål – bl. a. – at arbejde for at fremme retssikkerheden for de krænkede og om nødvendigt bringe sagerne for domstolene.
I første omgang har foreningen meddelt ministeriet og Birthe Rønn Hornbech en frist til senest 17. marts – altså i morgen – til at anerkende erstatningspligten for den ulovlige sagsbehandling tilbage i tiden. Fremsættelsen af dette krav følger lov og tradition, hvorefter det er almindeligt, at en skadevolder først anerkender den principielle erstatningspligt, og at der dernæst foretages en opgørelse over det konkrete tab med henblik på forlig om frivillig betaling af dette og kompensation for tort, der også er kendt som erstatning for såkaldt »forstyrrelse af stilling og forhold«. STATSBORGERFORENINGEN er blevet spurgt, hvorfor den ønsker, at – også – Birthe Rønn Hornbech skal anerkende erstatningspligten, selvom hun nu er ophørt som minister. Svaret herpå er, at der blandt de krænkede er et naturligt ønske om at få fastslået hendes personlige ansvar, hvilket er det, der i juridisk sprog hedder solidarisk. Eksistensen af et sådant ansvar er direkte fastslået i ministeransvarlighedsloven, der ud over strafansvar ( jf. f. eks. Ninn-Hansen-sagen) i en særlig paragraf ( par. 9) taler om civilt erstatningsansvar som en generel mulighed. Når resultatet af kommissionsundersøgelsen foreligger, vil Folketinget formentlig tage stilling til, om der skal rejses en rigsretssag, og staten har her mulighed for at inddrage erstatning på de udgifter, staten har udbetalt til de krænkede.
Når fristen 17. marts er passeret, får vi se, om den nye integrationsminister, Søren Pind, og den forhenværende begge vil være villige til at gøre deres for, at sagerne ordnes på fornuftig vis.