Af, Fathi El-Abed – Formand – Dansk Palæstinensisk Venskabsforening
Bragt i Politiken den 16. marts 2010
TRODSIGHED OG UFORSONLIGHED.
Det har kendetegnet den nuværende højrenationalistiske israelske regering med Benjamin Netanyahu i spidsen, siden den kom til magten for nøjagtig et år siden.
Den israelske regering har ingen interesse haft overhovedet for en reel og ærlig fortsættelse af fredsprocessen. Den eneste interesse har til gengæld været udvidelse på udvidelse af bosættelserne på den besatte Vestbred.
Besættelses-og koloniseringspolitikken har aldrig oplevet bedre tider end under den nuværende israelske premierminister, Benjamin Netanyahu.
I de sidste par måneder har amerikanske og europæiske politikere lagt pres på såvel palæstinenserne som israelerne for at genoplive de fredsforhandlinger, som stoppede ved den nuværende israelske regerings tiltræden.
DET VAR NETOP den manglende vilje til at sætte en stopper for de massive bosættelses aktiviteter på Vestbredden, der fik palæstinenserne til at afbryde kontakten til den israelske regering.
Og efter nøje overvejelser, intensive drøftelser i Den Arabiske Liga og ikke mindst massivt pres på palæstinenserne fra EU og USA besluttede den palæstinensiske ledelse at indlede indirekte forhandlinger med Israel. En beslutning, der blev hilst velkommen af EU, USA og ikke mindst Israel. Palæstinenserne gav samtidig den israelske regering fire måneder til at vise sin seriøsitet i de kommende forhandlinger.
Men blot fire timer efter palæstinensernes beslutning godkendte Israel 112 nye enheder i bosættelsen Bitar Aleet på den besatte Vestbred.
Og for at sætte en trumf på sin intention om at torpedere enhver form for fred og forsoning, så besluttede den israelske regering, at 1.600 nye bosættelsesenheder i det besatte Østjerusalem får lov til at blive opført. Meddelelsen kom endda en halv time efter, at den amerikanske vicepræsident, Joe Biden, stod under en pressekonference med Benjamin Netanyahu og roste det forestående fredsperspektiv.
Når ikke engang amerikanerne kan styre den nuværende højrenationalistiske israelske regering, hvem kan så? Og hvor længe skal palæstinenserne betale prisen for USA’s, EU’s og FN’s manglende evne og vilje til at presse Israel? Og det i en tid, hvor andre lande presses, boykottes, invaderes og isoleres for langt mindre end Israels ugerninger.
DET ER MÅSKE en sag for vores nye udenrigsminister, Lene Espersen. Hun kan gøre to ting: at besøge Palæstina i den nærmeste fremtid for ved selvsyn at få et indblik i palæstinensernes dagligdag under den israelske besættelse.
Og det andet: sørge for at Danmark stemmer nej til en opgradering af Israels relationer med EU og for en diplomatisk isolation af Israel.