Af, Fathi El-Abed, Debattør
Bragt i Jyllands Posten den 14. juni 2019
Jyllands-Posten præsenterede os i weekenden for en klassisk dæmoniserende artikel om alt muslimsk.
Og hvad har disse danskere med muslimsk baggrund nu rodet sig ud i for at fortjene endnu en ikke særligt flatterende omtale på forsiden af JP? Såmænd ikke andet, end at langt flere stemte end ved tidligere valg.
Ikke underligt, at mange i det ganske land har undret sig over fidusen for artiklen, og hvori ligger problemet? For den iscenesatte nationale katastrofe bunder alene i, at langt flere af de ca. 2 pct. af de stemmeberettigede vælgere har formået at bruge deres demokratiske ret og pligt ved stemmeurnerne ved de to valg i år.
For JP og højrefløjen er måske den virkelig store nationale krise, at størsteparten af danskere med muslimsk baggrund stemte på primært på De Radikale, Enhedslisten og Alternativet.
Ser JP, DF og den øvrige ekstreme højrefløj syner og er blevet endnu mere paranoide end tidligere i forbindelse med den enorme vælgerlussing til alle dem, der baserer deres politik og ideologi på had, dæmonisering og “dem og os”-tankegangen? Er JP virkelig interesseret i en aktiv medvirken til, at de i forvejen stærkt paranoide i DF, der om nogen leder med lys og lygte efter en syndebuk for den historiske vælgerlussing, bliver endnu mere paranoide, hadske og en endnu større trussel for sammenhængskraften i vores ellers skønne og harmoniske land? Selve den mærkværdige artikel bygges op på udtalelser fra to af de største antimuslimske stemmer i vores samfund gennem årene, en præst, der blot skal have en mikrofon og ordene islam og muslimer for at indlede den sædvanlige udgydelse af had mod alt muslimsk; og en aldeles populistisk nationalkonservativ debattør, der kan få de mest “perverse” i JP’s blogunivers til at blegne.
Historien bag, at langt flere danskere med muslimsk baggrund stemte i år, går tilbage til ca. et år siden.
Her begyndte en spontan bevægelse flere steder i vores samfund for at trække tæppet væk under fødderne på det mindretal af antidemokratiske kræfter blandt danskere med muslimsk baggrund, der har formået gennem årene at råbe højest og har skabt overskrifter til skade for det store flertal og sammenhængskraften i vores samfund.
Men de håndfulde antidemokrater har i den grad – om nogen – givet næring til de antimuslimske partiers ytringer. Jeg vil også vove at påstå, at de gennem årene har været stærkt medvirkende til netop tilslutningen til DF de seneste 25 år. Det er sket i den vildfarelse, at DF var det sidste bolværk mod den i øvrigt ikkeeksisterende muslimske trussel.
Som så mange andre idéer voksede drømmen om at give den lille gruppe af rabiate et kvalificeret modspil ved alene at opfordre endnu flere danskere med muslimsk baggrund til at opleve glæden og stoltheden ved at stå ved en stemmeboks.
Og det var bestemt ikke svært.
Det har modbevist, hvad JP’s blogunivers, Naser Khader, Inger Støjberg, DF og de øvrige nationalistiske partier, medier og organer har prædiket gennem årene, at det store flertal af danskere med muslimsk baggrund er “antidemokrater”, “demokratisk umodne”, “ikke har respekt for de danske demokratiske værdier og demokrati i det hele taget” og andre farverige og absurde betegnelser og beskyldninger, der for det meste grænsede til det racistiske.
Det har vist sig, at det hele alene har hvilet på usikkerhed, manglende praktisk viden og faktisk til tider en portion dovenskab. For blot at nævne et par eksempler, der har afholdt ikke så få danskere med muslimsk baggrund fra at stemme ved tidligere valg.
Mange af de fantastiske kræfter over hele landet, som enten har etableret vigtige initiativer til det formål eller endda stemt dørklokker, har ikke mødt andet end velvilje, glæde og euforisk engagement blandt førstegangsvælgere, ældre, der aldrig har stemt, og folk, der gennem årene har drømt om at være en del af den demokratiske selvbestemmelse, men som af den ene eller anden grund ikke har gjort det før nu.
Hvad havde de borgerlige partier, der har bygget deres magt og politik på netop Dansk Folkepartis støtte og reelt har konkurreret med DF om de mest modbydelige udtalelser og politik mod alt muslimsk, regnet med?