Arne Melchior udlovede s\u00f8ndag 17. november en dus\u00f8r til den, der kunne give et holdbart svar p\u00e5, hvem der p\u00e5tager sig ikke blot at anerkende, men ogs\u00e5 at sikre Israels gr\u00e6nser. Fathi El-Abed mener sig berettiget til at h\u00e6ve dus\u00f8ren.<\/p>\n\n\n\n
Meget er sket siden Golfkrigens afslutning i
1991. Alligevel er intet sket i forhold til Arne Melchiors holdning til verden omkring ham. Umiddelbart efter Golfkrigen anbefalede han Israel som medlem af NATO. Begrundelsen var, at Israel var truet af sine naboer. 11 \u00e5r senere freml\u00e6gger han den samme p\u00e5stand, som jeg nu m\u00e5 reagere p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Arne Melchiors indl\u00e6g er i det hele taget \u00e9n lang fordrejning af de historiske kendsgerninger, og det er derfor n\u00f8dvendigt at afkr\u00e6fte de s\u00e5kaldte fakta, som han gerne vil erindre os om.<\/p>\n\n\n\n
1. Jerusalem har i \u00e5rhundreder v\u00e6ret et valfartssted for troende fra forskellige religioner. B\u00e5de for j\u00f8der, muslimer og kristne. Hvorvidt byens betydning har haft f\u00f8rste, anden eller tredje \u00bbprioritet\u00ab for de forskellige religioner, er sagen uvedkommende. Alle uanset religion har altid haft adgang til byen. At den er n\u00e6vnt 600 gange i Det Gamle Testamente skal ikke v\u00e6re endnu en begrundelse for at legitimere annekteringen af den \u00f8stlige del af Jerusalem.<\/p>\n\n\n\n
2. Pal\u00e6stina h\u00f8rte ganske rigtigt under Det Osmanniske Rige i fire \u00e5rhundreder. F\u00f8r det blev landet regeret af de tidligere islamiske khalifater. Det samme gjorde resten af den arabiske verden – fra Nordafrika i vest til Bagdad i \u00f8st helt op til \u00d8strig. Omr\u00e5derne var befolket, men var ikke nationalstater, som vi kender dem i dag. Der var ingen irakere, tunesere osv. Folk var enten arabere eller muslimer. Det gjaldt ogs\u00e5 Pal\u00e6stinas oprindelige befolkning – nemlig araberne. Eller rettere pal\u00e6stinenserne! Dermed falder Arne Melchiors p\u00e5stand om, at Pal\u00e6stina var et land uden folk, p\u00e5 gulvet, og det samme g\u00f8r den s\u00e5kaldte \u00bbfolkeret\u00ab, som blev benyttet\/opfundet til at g\u00f8re krav p\u00e5 Pal\u00e6stina.<\/p>\n\n\n\n
3. Balfour-erkl\u00e6ringen (1917) var i strid med folkeretten. England fik tildelt Pal\u00e6stina som en del af en aftale med Frankrig. Aftalen gik ud p\u00e5, at England og Frankrig skulle dele Det Osmanniske Rige mellem sig (Sykes-Picot-aftalen fra 1916). England havde ikke ret til at love landet eller dele af det til andre. Men det var, hvad der skete. Den pro-zionistiske Arthur Koestler omtaler erkl\u00e6ringen i sin bog \u00bbL\u00f8fte og opfyldelse\u00ab som \u00bballe tiders mest usandsynlige dokument. Her lovede en nation h\u00f8jtideligt en anden nation en tredje nations land\u00ab.<\/p>\n\n\n\n
4. Det er korrekt, at man frem til begyndelsen af 1950erne udelukkende benyttede betegnelser som \u00bbj\u00f8der\u00ab og \u00bbarabere\u00ab. Ingen omtalte \u00bbpal\u00e6stinensere\u00ab, men betegnelsen \u00bbisraelere\u00ab blev, som mange nok vil vide, ikke benyttet f\u00f8r efter 1948. Der er ingen tvivl om, at vi godt kunne have undv\u00e6ret mange udtalelser fra b\u00e5de israelske, pal\u00e6stinensiske og arabiske ledere op gennem 50erne, 60erne og 70erne. Men at sige, at den arabiske side alene var skyld i fredens udeblivelse, er helt hen i vejret. For kort tid efter krien i 1967 proklamerede den dav\u00e6rende israelske premierminister Golda Meir, at Israel ikke agtede at tr\u00e6kke sig ud af de erobrede omr\u00e5der (Golanh\u00f8jderne, Sinai, Vestbredden og Gaza), som hun h\u00e6vdede var israelske i al evighed. Abba Eban, som var udenrigsminister f\u00f8r og efter krigen i 1967, opfordrede endda til \u00f8get j\u00f8disk indvandring, fordi det, som han udtrykte det: \u00bbvil \u00f8ge gevinsten af krigen\u00ab, ligesom han sagde: \u00bbDet er ikke nok at bes\u00e6tte omr\u00e5derne, de skal ogs\u00e5 bos\u00e6ttes\u00ab. Lignende udtalelser findes der utallige af, og ingen af dem kan just karakteriseres som fredselskende. At Hamas og Islamisk Jihad har andre m\u00e5l end Det Pal\u00e6stinensiske Selvstyre, mener jeg er mindre relevant. For det samme kan siges at v\u00e6re tilf\u00e6ldet med Sharons h\u00f8jreorienterede regering samt de rabiate partier i Knesset, der taler \u00e5bent om transfer (etnisk udrensning) af pal\u00e6stinenserne. Eller de ca. 400.000 endnu mere rabiate, fanatiske og militante bos\u00e6ttere i Gaza og p\u00e5 Vestbredden. De taler om hele Det Historiske Pal\u00e6stina som v\u00e6rende Israels land!<\/p>\n\n\n\n
5. Det er ingen hemmelighed, at oprettelsen af Israel netop var et produkt af flere historiske faktorer. Fra begyndelsen af forrige \u00e5rhundrede og frem til FNs delingsplan i november 1947 blev Europas j\u00f8der forfulgt gang p\u00e5 gang. Forf\u00f8lgelsen kulminerede under Anden Verdenskrig. Efter krigen havde europ\u00e6erne d\u00e5rlig samvittighed, og viljen til at sone forbrydelsen var stor blandt sejrherrerne. Samtidig var den j\u00f8diske indvandring, som f\u00f8lge af Balfour-erkl\u00e6ringen, tiltaget i tiden mellem F\u00f8rste og Anden Verdenskrig. Op til afstemningen om delingsplanen i 1947 udgjorde de j\u00f8diske indvandrere 30 procent af Pal\u00e6stinas befolkning, og selv om de kun ejede 8 procent af landet, tildelte FNs delingsplan dem alligevel 53 procent af landet.<\/p>\n\n\n\n
6. Israel har siden den 12. juni 1967 v\u00e6ret en bes\u00e6ttelsesmagt. Israels angreb p\u00e5 de omkringliggende arabiske lande natten til den 5. juni 1967 var ikke en forsvarskrig. Det var en angrebskrig og dermed en bes\u00e6ttelse – og ingen kan manipulere eller fordreje den kendsgerning.<\/p>\n\n\n\n
7. Hvis Israel virkelig \u00f8nsker fred, er en tilbagetr\u00e6kning fra hele Vestbredden og Gaza n\u00f8dvendig. Siden fredskonferencen, som blev holdt i Madrid efter Golfkrigen, har skiftende israelske regeringer haft et halvhjertet \u00f8nske om at g\u00e5 ind for en eller anden form for \u00bbfredsproces\u00ab. Yitzak Shamirs Likud-ledede regering blev tvunget til at m\u00f8de op til fredskonferencen i Madrid. I 1992 deltog Yitzak Rabin, der indledte \u00e6raen for Oslo-aftalerne og erstattede udtrykket \u00bbbesat land\u00ab med udtrykket \u00bbomstridte omr\u00e5der\u00ab. Det bet\u00f8d en enorm forskel, for dermed kunne Israel p\u00e5ber\u00e5be sig retten til omr\u00e5der p\u00e5 Vestbredden inklusive \u00d8stjerusalem. Ehud Baraks valgsejr i maj 1999 skete efter l\u00f8fter om fred med de arabiske naboer. Barak var oprindelig modstander af Oslo-aftalerne, og hans fredstilbud gik ud p\u00e5 at give lidt ad gangen. Han \u00f8nskede at v\u00e6re d\u00e9n israelske regeringschef, der kunne erkl\u00e6re konflikten med pal\u00e6stinenserne for afsluttet. Myten om forhandlingerne i Camp David i sommeren 2000 vil tilsyneladende ingen ende tage. Is\u00e6r myten om Arafats nej til et s\u00e5kaldt gener\u00f8st tilbud var og er et amerikansk\/israelsk fors\u00f8g p\u00e5 at give pal\u00e6stinenserne skylden for de fejlslagne forhandlinger. Faktum er, at Arafat og Barak under de i alt 16 dage lange forhandlinger i Camp David kun m\u00f8dtes i tre timer. Desuden var presset under forhandlingerne hele vejen igennem p\u00e5 pal\u00e6stinenserne, og p\u00e5 et tidspunkt forhindrede man endda de pal\u00e6stinensiske ministre og r\u00e5dgivere i at m\u00f8des med Arafat.<\/p>\n\n\n\n
8. At omtale Sharon som en fredselskende mand giver mig og nok mange andre grund til at betvivle Arne Melchiors d\u00f8mmekraft. Hele verden er jo netop vidne til Sharons frembrusen med alt, hvad han r\u00e5der over af milit\u00e6r isenkram. Sharons svar p\u00e5 den arabiske fredsplan tidligere p\u00e5 \u00e5ret var at igangs\u00e6tte et felttog mod den pal\u00e6stinensiske civilbefolkning i byerne p\u00e5 Vestbredden. Hans tilbud om at forhandle direkte med Saudi-Arabien var ikke andet end et fors\u00f8g p\u00e5 endnu en gang at g\u00e5 uden om kernen i konflikten, nemlig konflikten med pal\u00e6stinenserne. Det var useri\u00f8st og svarer til, at Saddam Hussein tilb\u00f8d at rejse til Washington for at forhandle med amerikanerne. Men Arne Melchior har tidligere forsvaret en torturb\u00f8ddel. Nemlig Carmi Gillon, Israels nuv\u00e6rende ambassad\u00f8r i Danmark. Det kommer derfor ikke l\u00e6ngere bag p\u00e5 mig, at Melchior taler Sharons sag.<\/p>\n\n\n\n
9. Jeg er enig med Melchior i, at konflikten har udviklet sig til, hvad man kan kalde \u00bbden totale krig\u00ab. Israel har erkl\u00e6ret den pal\u00e6stinensiske civilbefolkning total krig ved at bure pal\u00e6stinenserne inde i et k\u00e6mpef\u00e6ngsel, bombe dem og deres institutioner og tilbageholde deres penge. Ved at ydmyge de \u00e6ldre og skyde de unge. Ved at anklage alle deres b\u00f8rn og unge for at v\u00e6re potentielle selvmordsbombere.<\/p>\n\n\n\n
10. N\u00e5r de israelske kampvogne fra bos\u00e6ttelsen Gillo, som ligger p\u00e5 et h\u00f8jdedrag n\u00e6r Bethlehem, beskyder de pal\u00e6stinensiske huse i Beit Jala, der ligger neden for bos\u00e6ttelsen, jubler de israelske bos\u00e6ttere, hver gang kampvognenes granater rammer deres m\u00e5l. Ogs\u00e5 Sharon og hans regeringsf\u00e6ller jublede, da et F-16-fly for et par m\u00e5neder siden bombede en beboelsesejendom i Gaza med en tonstung bombe. 14 civile pal\u00e6stinensere mistede livet. De israelske politikere kaldte operationen for vellykket.<\/p>\n\n\n\n
11. At p\u00e5st\u00e5, at Israel fortsat trues, er den st\u00f8rste myte i konfliktens snart 100-\u00e5rige historie. Israel har aldrig v\u00e6ret truet. Hverken milit\u00e6rt eller p\u00e5 anden m\u00e5de. Arne Melchior og andre burde derfor l\u00e6se rapporten fra det israelske Jafi-Center for Strategiske Studier. Rapporten slog nemlig tidligere p\u00e5 \u00e5ret fast, at Israel ikke har grund til bekymring. Israel er nemlig langt st\u00e6rkere end sine naboer. Jeg kunne godt t\u00e6nke mig at vide, hvilke naboer der kan true Israel. Det er forh\u00e5bentlig ikke Libanon, som Melchior refererer til. Den svage part er og har altid v\u00e6ret pal\u00e6stinenserne.<\/p>\n\n\n\n
12. Pal\u00e6stinenserne og araberne fra Golfen til Atlanterhavet har anerkendt Israels ret til at eksistere bag sikre gr\u00e6nser. Det skete for mere end et \u00e5rti siden. Hvorn\u00e5r vil Israel anerkende pal\u00e6stinensernes ret til at eksistere bag sikre gr\u00e6nser og samtidig anerkende dem som et historisk folk? Men det er m\u00e5ske ikke en aktuel sag for Arne Melchior.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Af, Fathi El-Abed – Medlem Af Dansk-Pal\u00e6stinensisk Venskabsforening, Tidl. Formand For Det Pal\u00e6stinensiske Studenterforbund I Danmark Bragt i Berlingske Tidende den 15. december 2002 Arne Melchior udlovede s\u00f8ndag 17. november en dus\u00f8r til den, der kunne give et holdbart svar p\u00e5, hvem der p\u00e5tager sig ikke blot at anerkende, men ogs\u00e5 at sikre Israels gr\u00e6nser. […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[],"class_list":["post-416","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kronikker"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/416","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=416"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/416\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":417,"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/416\/revisions\/417"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=416"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=416"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=416"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
Jeg vil mene, at Arne Melchior b\u00f8r udbetale<\/em>
mig den udlovede dus\u00f8r. For det er is\u00e6r USA, og verdenssamfundet, som gennem \u00e5rene har sikret Israels sikkerhed. En sikkerhed som Israel har kr\u00e6vet uagtet sine mange fejltagelser. Og lad os ikke glemme Oktoberkrigen i 1973, den eneste krig, araberne selv har indledt for at tilbageerobre de tabte omr\u00e5der fra 1967. Da var det USA, som ved hj\u00e6lp af en luftbro hjalp Israel til sejr. Det er et historisk faktum, som ikke kan ben\u00e6gtes, ligesom det er et faktum, at Israel er en atomar nation og har v\u00e6ret det siden midten af 1950erne. Vi kan blive ved med at frems\u00e6tte beskyldninger. Men skulle vi ikke hellere diskutere, hvordan vi kan opn\u00e5 freden?<\/p>\n\n\n\n