Af Fathi El-Abed, Formand \u2013 Dansk Pal\u00e6stinensisk Venskabsforening<\/p>\n\n\n\n
Bragt i Jyllands Posten 21. januar 2011<\/p>\n\n\n\n
Fredsforhandlingerne mellem pal\u00e6stinenserne og israelerne lider under Israels trodsighed over for hele verdenssamfundet p\u00e5 grund af bos\u00e6ttelserne.<\/p>\n\n\n\n
Ingen anden konflikt i verden kan skuffe amerikanske pr\u00e6sidenter som mellem\u00f8stkonflikten. Det har den amerikanske pr\u00e6sident Barack Obama m\u00e5ttet sande. Han er endnu en amerikansk pr\u00e6sident, der har satset alt p\u00e5 at “l\u00f8se” konflikten mellem pal\u00e6stinenserne og israelerne og – som det forel\u00f8big ser ud – kan regne med at tabe meget.<\/p>\n\n\n\n
For f\u00f8rste gang i over 40 \u00e5r – det vil sige siden krigen i 1967, da Israel angreb sine naboer og besatte bl. a. Gaza, Vestbredden og Golanh\u00f8jderne – tales der \u00e5bent og konstant om de j\u00f8diske bos\u00e6ttelser p\u00e5 den besatte Vestbred herunder \u00d8stjerusalem. Det er nutidens h\u00e5rdeste knude, som i flere m\u00e5neder har forhindret “fredsforhandlingerne” i for alvor at komme i gang og oven i k\u00f8bet har skabt en spr\u00e6kke i forholdet mellem Israel og USA. I hvert fald p\u00e5 overfladen.<\/p>\n\n\n\n
Men hvad g\u00f8r bos\u00e6ttelserne s\u00e5 vigtige for s\u00e5vel pal\u00e6stinenserne som israelerne, at de i den grad kan l\u00e6gge processen hindringer i vejen? For pal\u00e6stinenserne er det meget simpelt: Da fredsforhandlingerne blev initieret i begyndelsen af 1990′ erne – efter et enormt amerikansk pres p\u00e5 Israel – boede der ca. 140.000 j\u00f8diske “bos\u00e6ttere” p\u00e5 Vestbredden – inklusive den besatte pal\u00e6stinensisk by \u00d8stjerusalem.<\/p>\n\n\n\n
Nu 17 \u00e5r efter med en fredsproces, der har oplevet mange opog nedture – bor mere end en halv million j\u00f8diske bos\u00e6ttere – ulovligt vel at m\u00e6rke – p\u00e5 hele Vestbredden.<\/p>\n\n\n\n
Det vil sige: Fra 1967, da Vestbredden blev besat, til 1993, da den f\u00f8rste “fredsaftale” – ogs\u00e5 kaldet “Oslo-aftalen 1” – blev underskrevet mellem pal\u00e6stinenserne og israelerne, s\u00e5 blev Vestbreddens smukke bakketoppe – is\u00e6r omkring \u00d8stjerusalem – koloniseret med 140.000 j\u00f8diske bes\u00e6ttere (og ikke den romantiske betegnelse bos\u00e6ttere). Det er ca. 6.000 j\u00f8der om \u00e5ret.<\/p>\n\n\n\n
Men s\u00e5 fik Israel travlt med at flytte endnu flere af sine egne borgere til den besatte Vestbred da freden s\u00e5 ud til at indtr\u00e6ffe i l\u00f8bet af 1990′ erne. M\u00e5let var fra begyndelsen at lave om p\u00e5 s\u00e5vel demografi-en som geografien, og nu st\u00e5r pal\u00e6stinenserne med ca. 517.000 j\u00f8diske kolonister, der har bygget deres huse og omfattende infrastruktur p\u00e5 stj\u00e5let pal\u00e6stinensisk land (prim\u00e6rt fra pal\u00e6stinensiske landm\u00e6nd). Det er ca. 23.000 om \u00e5ret, der har f\u00e5et lov til at kolonisere Vestbredden i de 17 \u00e5r, fredsprocessen har st\u00e5et p\u00e5. Det er fire gange s\u00e5 mange \u00e5rligt som i tiden f\u00f8r, fredsprocessen kom i gang i 1993. Tallet stiger dag for dag.<\/p>\n\n\n\n
Det vil sige – diplomatisk sagt – at mens pal\u00e6stinenserne og det internationale samfund i 17 \u00e5r har v\u00e6ret optaget af at finde en l\u00f8sning p\u00e5 konflikten, s\u00e5 har israelerne haft mere end travlt med at f\u00e5 flere og flere af sine egne borgere til at bes\u00e6tte og kolonisere omr\u00e5derne omkring de pal\u00e6stinensiske landsbyer og byer – is\u00e6r \u00d8stjerusalem.<\/p>\n\n\n\n
Problemet for pal\u00e6stinenserne og is\u00e6r den pal\u00e6stinensiske ledelse er, at der mildt sagt snart ikke vil v\u00e6re noget at forhandle om, hvis Israel f\u00e5r lov til at bygge endnu flere bos\u00e6ttelser! Regner man bos\u00e6ttelserne, de mange motorveje og veje, der forbinder dem med hinanden og med selve Israel – og som er stort set forbeholdt j\u00f8der -det s\u00e5kaldte sikkerhedshegn og de utallige sikkerhedsomr\u00e5der som Jordandalen, de mere end 550 checkpoints p\u00e5 Vestbredden etc., s\u00e5 er ca. 46% af Vestbredden allerede nu p\u00e5 israelske h\u00e6nder.<\/p>\n\n\n\n
Med den intensitet og aggressivitet Israel udvider allerede eksisterende og bygger nye bos\u00e6ttelser p\u00e5, s\u00e5 kan det vist ikke v\u00e6re s\u00e5 sv\u00e6rt at forst\u00e5 pal\u00e6stinensernes reelle bekymringer, n\u00e5r de proklamerer; ingen forhandlinger med bos\u00e6ttelser.<\/p>\n\n\n\n
Hvad er det s\u00e5, der g\u00f8r det s\u00e5 sv\u00e6rt og umuligt selv for Israels snart eneste ven og evige fors\u00f8rger USA at overbevise israelerne om n\u00f8dvendigheden af at standse ALLE bos\u00e6ttelsesaktiviteter p\u00e5 Vestbredden inklusive \u00d8stjerusalem for, at forhandlingerne kan g\u00e5 i gang? Der er faktisk to hj\u00f8rnesten for israelerne, n\u00e5r talen falder p\u00e5 Vestbredden; det ene er religi\u00f8st.<\/p>\n\n\n\n
Pal\u00e6stinensernes forbandelse er, at pal\u00e6stinensiske byer som Al-Quds (Jerusalem), Al-Khalil (Hebron), Betlahem (Betlehem) og Ariha (Jericho) og hele Jordandalen for en stor del af israelernes vedkommende er mere hellige og betydningsfulde end f. eks. Tel Aviv nogensinde har v\u00e6ret. Det bunder i 3.000 \u00e5rs nationalromantiske fort\u00e6llinger fra datidens Mellem\u00f8sten og som ingen hold har i den virkelige verden. Det er kort fortalt historien om det “forj\u00e6ttede land” hvor den “barmhjertige og retf\u00e6rdige gud” beordrede en vis profet til at erobre landet, der flyder med m\u00e6lk og honning. Tilsyneladende er guds ord – hvis det overhovedet holder – s\u00e5 hellige, at de ogs\u00e5 g\u00e6lder 3.000 \u00e5r efter og vist i al evighed.<\/p>\n\n\n\n
Det andet aspekt er “kun” 90 \u00e5r gammelt.<\/p>\n\n\n\n
Helt n\u00f8jagtigt fra april 1920 da San Remo-konferencen blev holdt i den italienske kystby San Remo.<\/p>\n\n\n\n
Det var der, deltagerne godkendte blandt andet beslutningerne fra Sykes-Picot-aftalen fra 1916 – hvor de allierede sejrherrer fra F\u00f8rste Verdenskrig hemmeligt aftalte at dele de tidligere tyrkiske omr\u00e5der i Mellem\u00f8sten mellem sig. Frankrig skulle kolonisere Syrien, herunder det nuv\u00e6rende Libanon. Storbritannien fik for\u00e6ret Irak og Pal\u00e6stina.<\/p>\n\n\n\n
Det blev samtidig bestemt, at disse lande senere skulle overg\u00e5 til fuld selvst\u00e6ndighed. Det fik Syrien, Irak og Libanon. Men Pal\u00e6stina var der lagt andre planer for.<\/p>\n\n\n\n
Konferencens beslutninger blev den 24. juli 1922 godkendt af Folkeforbundet og straks f\u00f8rt ud i livet.<\/p>\n\n\n\n
San Remo-konferencen er s\u00e5dan set skels\u00e6ttende for den zionistiske bev\u00e6gelse, eftersom selv de mest moderate zionister den dag i dag mener, at konferencens beslutninger og den senere godkendelse i Folkeforbundet danner det REELLE grundlag for dannelsen af det Israel, vi kender i dag, p\u00e5 bekostning af pal\u00e6stinenserne.<\/p>\n\n\n\n
Sp\u00f8rger man ind til det, s\u00e5 vil de samme zionister sige, at FN’s delingsplan for Pal\u00e6stina den 29. november 1947 i virkeligheden var ulovlig og uretf\u00e6rdig i kraft af, at den kun gav den zionistiske bev\u00e6gelse halvdelen af Pal\u00e6stina. San Remo-konferencens anbefalinger talte om hele Pal\u00e6stina og langt ind i det nuv\u00e6rende Jordan. Men ogs\u00e5 Golanh\u00f8jderne, som Israel har holdt besat siden krigen i 1967 og siden har annekteret.<\/p>\n\n\n\n
Det er m\u00e5ske ogs\u00e5 v\u00e6rd at se p\u00e5 deltagerne i San Remo konferencen: Ud over Japan, Gr\u00e6kenland, Italien og Belgien deltog de nye kolonimagter Frankrig og England.<\/p>\n\n\n\n
Den engelske delegation havde en s\u00e6rlig r\u00e5dgiver med. Det var landets tidligere udenrigsminister James Balfour. Det var ham med den m\u00e6rkv\u00e6rdige deklaration fra den 2. november 1917, da han lovede Pal\u00e6stina v\u00e6k til den zionistiske bev\u00e6gelse.<\/p>\n\n\n\n
Endnu mere bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt troppede den zionistiske bev\u00e6gelse op med et hold, der deltog aktivt som en officiel delegation. I spidsen stod Chaim Weizmann – der senere blev Israels f\u00f8rste pr\u00e6sident – sammen med den engelske j\u00f8diske zionist Herbert Samuel, der blot et par m\u00e5neder senere blev Englands f\u00f8rste h\u00f8jkommiss\u00e6r i den nye koloni Pal\u00e6stina.<\/p>\n\n\n\n
I l\u00f8bet af sine fem \u00e5r i Pal\u00e6stina som landets \u00f8verste myndighed form\u00e5ede han at etablere det egentlige grundlag for det Israel, der blev oprettet to \u00e5rtier efter.<\/p>\n\n\n\n
Han s\u00f8rgede for en organiseret massiv j\u00f8disk indvandring til Pal\u00e6stina, oprettelser af bos\u00e6ttelser – ja, det var s\u00e5dan, det hele startede – men ogs\u00e5 for at g\u00f8re Hebr\u00e6isk til et sprog, der kunne binde de mange folkeslag, der rejste til Pal\u00e6stina fra alle verdens hj\u00f8rner, sammen og det kulminerede med etableringen af det hebr\u00e6iske universitet i 1925.<\/p>\n\n\n\n
Det er i den forbindelse ikke underligt, at de zionistiske banem\u00e6nd kaldte San Remo-konferencens beslutninger for “Jews Magna Carta”. Alts\u00e5 j\u00f8dernes frihedsbrev\/ dokument. Derfor anses San Remo-aftalen som det egentlige juridiske dokument for etableringen af staten Israel og hermed legaliseringen af fortsat bes\u00e6ttelse af Vestbredden og Golanh\u00f8jderne som zionister – som f. eks. S\u00f8ren Espersen (DF) -p\u00e5 ingen m\u00e5de mener er bes\u00e6ttelse. Blot at g\u00f8re krav p\u00e5 deres rettigheder givet til dem af en flok kolonister og trosf\u00e6ller for over 90 \u00e5r siden p\u00e5 den Italienske Riviera.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Af Fathi El-Abed, Formand \u2013 Dansk Pal\u00e6stinensisk Venskabsforening Bragt i Jyllands Posten 21. januar 2011 Fredsforhandlingerne mellem pal\u00e6stinenserne og israelerne lider under Israels trodsighed over for hele verdenssamfundet p\u00e5 grund af bos\u00e6ttelserne. Ingen anden konflikt i verden kan skuffe amerikanske pr\u00e6sidenter som mellem\u00f8stkonflikten. Det har den amerikanske pr\u00e6sident Barack Obama m\u00e5ttet sande. Han er endnu […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[],"class_list":["post-401","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kronikker"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/401","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=401"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/401\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":402,"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/401\/revisions\/402"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=401"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=401"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=401"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}