Bragt i Politiken den 15. maj 2018
Af, Fathi El-Abed – formand for Dansk Pal\u00e6stinensisk Venskabsforening<\/p>\n\n\n\n
For pr\u00e6cis 70 \u00e5r siden var Israel i fuld gang med at finde sig selv med etablering af en stat for j\u00f8der p\u00e5 ruinerne af det pal\u00e6stinensiske folks land, jord, historie, kultur, rettigheder og ressourcer.<\/p>\n\n\n\n
I DISSE DAGE<\/strong> fejrer Israel 70-\u00e5ret for sin oprettelse. Endda med pomp og pragt.<\/p>\n\n\n\n Samtidig markerer pal\u00e6stinenserne deres Nakba (katastrofen), da Israels f\u00f8dsel foregik med vold, mord, massakrer og nedrivning af hele byer og landsbyer og endte med, at ca. 800.000 pal\u00e6stinensere blev direkte og i visse tilf\u00e6lde indirekte etnisk udrenset og mistede deres land, jord, hus og hjem for altid.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r Israel i disse dage triumferende fejrer sin s\u00e5kaldte uafh\u00e6ngighed, er der \u00e9t sp\u00f8rgsm\u00e5l, som Israel skylder alle at besvare: ‘ uafh\u00e6ngighed’ af hvem? Hvordan kan Israel p\u00e5 forunderlig vis betegne sin skabelse som ‘ uafh\u00e6ngighedskrigen’, n\u00e5r etableringen af staten Israel foregik med terror, overgreb, massakrer, l\u00f8gn og manipulation, og n\u00e5r denne skabelse foregik for n\u00e6sen af hele verden, der blot s\u00e5 til eller s\u00e5 den anden vej, i h\u00e5b om at det hele ville blive glemt, is\u00e6r af dem, det gik ud over: det pal\u00e6stinensiske folk.<\/p>\n\n\n\n Ikke s\u00e5 underligt, at Israels f\u00e6dre med Ben Gurion i spidsen fortsatte i samme spor med udtalelser som \u00bbderes gamle vil d\u00f8, og deres unge vil glemme\u00ab, og om, at det hele siden ville ende med solskin og medvind for det zionistiske projekt i Pal\u00e6stina.<\/p>\n\n\n\n Men her, 70 \u00e5r efter de for det pal\u00e6stinensiske folk s\u00e5 sk\u00e6bnesvangre dage, n\u00e6tter, uger og m\u00e5neder, lever millioner af pal\u00e6stinensere i og uden for de pal\u00e6stinensiske flygtningelejre rundtom i Mellem\u00f8sten med h\u00e5bet om en fredelig l\u00f8sning p\u00e5 den ulykkelige konflikt og dr\u00f8mmen om, at mange af dem vil kunne vende tilbage til de byer og landsbyer, som enten de eller deres for\u00e6ldre og\/eller bedstefor\u00e6ldre blev smidt ud af i forbindelse med staten Israels oprettelse.<\/p>\n\n\n\n PAL\u00c6STINENSERNES <\/strong>katastrofe var allerede i gang i ugerne og m\u00e5nederne op til 15. maj 1948, da de zionistiske terrorgrupper – senere kaldet den israelske h\u00e6r – indledte deres overgreb, terror og etnisk-udrensnings-planer i k\u00f8lvandet p\u00e5 den m\u00e6rkv\u00e6rdige delingsplan af Pal\u00e6stina vedtaget af FN’s Generalforsamling 29. november 1947.<\/p>\n\n\n\n Er man i tvivl, kan en l\u00e6sning af den verdenskendte israelske historiker og forfatter Ilan Pappes utallige b\u00f8ger, is\u00e6r ‘ The Ethnic Cleansning of Palestine’ (den etniske udrensning af Pal\u00e6stina), varmt anbefales.<\/p>\n\n\n\n I disse b\u00f8ger vil man kunne l\u00e6se, at perioden mellem 29. november 1947 og 15. maj 1948 var afg\u00f8rende i de omfattende veltilrettelagte, velkoordinerede og veldokumenterede etnisk-udrensning-kampagner, der fandt sted i den periode, og som selvf\u00f8lgelig fortsatte \u00e5ret ud i 1948 og helt frem til for\u00e5ret 1949 i ugerne op til 11. maj, da Israel blev godkendt af FN’s Sikkerhedsr\u00e5d som medlem af FN.<\/p>\n\n\n\n Den veltilrettelagte og veldokumenterede etniske udrensning af Pal\u00e6stina bet\u00f8d, at to tredjedele af det pal\u00e6stinensiske folk, mere end 800.000 mennesker, blev smidt ud af eller m\u00e5tte flygte fra deres byer og landsbyer. I alt blev ca. 530 pal\u00e6stinensiske byer og landsbyer j\u00e6vnet med jorden som f\u00f8lge af de zionistiske terrorgruppers massakrer, drab, \u00f8del\u00e6ggelser og h\u00e6rgen i hele det omr\u00e5de, der nu hedder Israel.<\/p>\n\n\n\n Ingen af dem fik siden lov til at vende tilbage! Nakba betyder ‘ katastrofen’. Og udtrykket refererer almindeligvis til den vold og terror og de overgreb, der overgik pal\u00e6stinenserne i hele perioden under den britiske bes\u00e6ttelse\/Pal\u00e6stinas kolonitid, som varede i tre smertelige og blodige \u00e5rtier fra 1918 til 1948.<\/p>\n\n\n\n Udtrykket al-nakba benyttes ligeledes til at definere den britiske og zionistiske periodes dna; kolonisering og bos\u00e6ttelser i det dav\u00e6rende Pal\u00e6stina krydret med overgreb og terror i 1920′ erne, 30′ erne og 40′ erne, hvilket i sidste ende f\u00f8rte til den etniske udrensning af pal\u00e6stinenserne fra deres historiske hjemland.<\/p>\n\n\n\n 15. maj 1948 var i sagens natur kulminationen af de mange tidligere ‘ katastrofer’ gennem 30 \u00e5r, hvor den britiske bes\u00e6ttelses-\/kolonimagt ydede politisk, logistisk, strategisk og moralsk st\u00f8tte og opbakning til den zionistiske bev\u00e6gelse, der netop udsprang af ruinerne af Europas massive antisemitisme.<\/p>\n\n\n\n b\u00f8lger, der h\u00e6rgede Europa i tiden op til og under Anden Verdenskrig, endte som bekendt med de enorme forbrydelser, som nazisterne begik overalt i Europa – ikke mindst mod alt j\u00f8disk – og med holocaust.<\/p>\n\n\n\n Det var efter krigen tiden til, at Europa skulle finde holdbare l\u00f8sninger p\u00e5 det enorme ikke mindst j\u00f8diske flygtningeproblem.<\/p>\n\n\n\n Men ogs\u00e5 til at ryste nazisternes forbrydelser af sig og betale for sine synder. Det endte dog med, at netop pal\u00e6stinenserne betalte for Europas synder og skulle b\u00f8de for Europas d\u00e5rlige samvittighed, sk\u00f8nt de, pal\u00e6stinenserne, hverken direkte eller indirekte havde noget som helst med de uhyrligheder, der blev beg\u00e5et i Europa af europ\u00e6ere mod andre europ\u00e6ere og ogs\u00e5 mod det store j\u00f8diske mindretal rundtom i Europa, at g\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n EFTER KRIGS\u00c5RENE<\/strong> var Europa fyldt med millioner af flygtninge, og s\u00e6rligt de europ\u00e6iske flygtninge med j\u00f8disk baggrund blev kastet rundt mellem landene, og ingen ville have dem.<\/p>\n\n\n\n End ikke USA. Situationen dengang mindede utrolig meget om, hvad vi danskere oplevede i 2015 med det, der siden er blevet betegnet ‘ flygtningeproblemet’, og hvor tragiske scener med tusinder af flygtninge, der krydsede Middelhavet, efter vores lederes opfattelse var en k\u00e6mpeudfordring, som ingen havde lyst til at r\u00f8re ved.<\/p>\n\n\n\n L\u00f8sningen p\u00e5 det enorme flygtningeproblem efter Anden Verdenskrig l\u00e5 ligefor: Pal\u00e6stina var p\u00e5 det tidspunkt og siden tiden efter F\u00f8rste Verdenskrig besat\/koloniseret af datidens stormagt Storbritannien, der egentlig kom til Pal\u00e6stina og Mellem\u00f8sten sammen med datidens anden stormagt Frankrig for at ‘ civilisere’ den del af verden (hvor nedladende det end lyder og blev betragtet af befolkningerne i hele Mellem\u00f8sten).<\/p>\n\n\n\n Sandheden – i hvert fald n\u00e5r det g\u00e6lder Storbritannien – var en helt anden.<\/p>\n\n\n\n Englands dav\u00e6rende udenrigsminister, James Arthur Balfour, lovede p\u00e5 vegne af den britiske regering at give Pal\u00e6stina til den zionistiske bev\u00e6gelse, der netop opstod og blomstrede i Europas massive antisemitiske bev\u00e6gelser og str\u00f8mninger i tiden 1890-1900 og helt til 1910-20, hvor den efter F\u00f8rste Verdenskrig vandt geh\u00f8r hos den britiske regering og de \u00f8vrige europ\u00e6iske stormagter.<\/p>\n\n\n\n Zionismen handlede i sin grundholdning om at blive fri for den europ\u00e6iske antisemitisme og havde den holdning, at en oprettelse af en stat alene for j\u00f8derne et eller andet sted i verden var den eneste rigtige og holdbare l\u00f8sning p\u00e5 \u00e5rhundreders europ\u00e6isk antipati og forf\u00f8lgelse af alt j\u00f8disk i Europa.<\/p>\n\n\n\n Og det skulle helst ske med aktiv hj\u00e6lp og st\u00f8tte fra netop Europa og de europ\u00e6iske stormagter.<\/p>\n\n\n\n Dette blev en realitet med det skammelige historiske Balfour-l\u00f8fte, der blev fremsat 2. november 1917 i form af et brev sendt til lederen af det j\u00f8diske samfund i Storbritannien, Walter Rothschild, om at adoptere den zionistiske bev\u00e6gelses allerede dengang udviklede planer og ideer om at etablere en j\u00f8disk stat i Pal\u00e6stina.<\/p>\n\n\n\n Det var netop i en tid, hvor Pal\u00e6stina og resten af Mellem\u00f8sten lige var begyndt at v\u00e6nne sig til tanken om at blive fri for det ottomanske imperium, der havde siddet tungt p\u00e5 omr\u00e5det i ca. 500 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n LIGE DA DEN<\/strong> arabiske verden ogs\u00e5 var ved at g\u00f8re klar til at bygge sig selv op som en samlet enhed p\u00e5 tv\u00e6rs af de gr\u00e6nser, der senere blev trukket af netop de europ\u00e6iske kolonimagter England og Frankrig, gik England i gang med at udt\u00e6nke metoder og mekanismer, der ville g\u00f8re det muligt at implementere det forhadte Balfour-l\u00f8fte, der i bund og grund lovede en tredje parts land\/jord (pal\u00e6stinensernes), som han (det vil sige Balfour) ikke ejede, til en diffus part (zionismen), der senere kom fra alle verdenshj\u00f8rner, og som i virkelighed ingen tilknytning overhovedet havde til det, som har v\u00e6ret pal\u00e6stinensernes land, og som pal\u00e6stinenserne (kristne, muslimer og j\u00f8der) var f\u00f8dt og opvokset i gennem generationer, der g\u00e5r \u00e5rhundreder og tusinder af \u00e5r tilbage.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 det tidspunkt havde Storbritannien ikke engang kontrol med Pal\u00e6stina, som stadig var en del af det osmanniske imperium.<\/p>\n\n\n\n Men Storbritannien vidste alligevel, at den aftale, de indgik med Frankrig allerede i 1914, som kendes som Sykes-Picot-aftalen, og som f\u00f8rst i 1916 blev kendt i offentligheden i forbindelse med den russiske revolution, som var i fuld gang p\u00e5 det tidspunkt, ville ende med at give dem kontrol over det meste af Mellem\u00f8sten og s\u00e6rligt Pal\u00e6stina.<\/p>\n\n\n\n Sykes-Picot-aftalen var en ‘ hemmelig aftale’ mellem England og Frankrig om at dele rovet fra det ottomanske imperium, der var ved at falde fra hinanden under og i k\u00f8lvandet efter F\u00f8rste Verdenskrig.<\/p>\n\n\n\n Og at dele, det kom stormagterne til. I stor stil. Mellem\u00f8sten endte med at blive delt, som man deler en lagkage – noget, hverken pal\u00e6stinenserne eller andre i Mellem\u00f8sten er kommet over den dag i dag, og som kan forklare det meste af den negative udvikling i Mellem\u00f8sten de seneste 70-100 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n De britiske og franske mandater – som koloni-og bes\u00e6ttelsestiden diplomatisk kom til at hedde – bredte sig til alle afkroge af Mellem\u00f8sten, mens Pal\u00e6stina af briterne blev serveret p\u00e5 et s\u00f8lvfad til zionisterne, der bid for bid og med bos\u00e6ttelser (som historien dog gentager sig!) udvidede de omr\u00e5der, de kontrollerede, som en slags stat i mandat-\/kolonistaten og igen inden for den stat, der i et par \u00e5rtier og helt frem til 14.maj 1948 hed Pal\u00e6stina<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n FRA DEN F\u00d8RSTE<\/strong> j\u00f8diske migrationsb\u00f8lge til Pal\u00e6stina i 1880′ erne i forbindelse med de enorme forf\u00f8lgelser, der fandt sted i Europa, hjalp de europ\u00e6iske lande de j\u00f8diske indvandrere med at etablere ulovlige bos\u00e6ttelser med enorme ressourcer, som muliggjorde etablering af mange kolonier, store og sm\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Is\u00e6r langs den pal\u00e6stinensiske kyst omkring de historiske pal\u00e6stinensiske byer som Akka (Akko), Haifa og Jaffa (Jaffo).<\/p>\n\n\n\n Mange af disse kolonier var kamufleret som religi\u00f8se og\/eller forskningsgrupper og -samfund! S\u00e5 da Balfour sendte sit brev til Rothschild, var ideen om et j\u00f8disk hjemland i Pal\u00e6stina i fuld gang under overfladen og i den grad meget sandsynlig og realiserbar.<\/p>\n\n\n\n Sidel\u00f8bende med briternes store magtspil og koordinering med den zionistiske bev\u00e6gelse gennem over to \u00e5rtier frem til Balfour-l\u00f8ftet i 1917 blev mange overordnede l\u00f8fter givet til araberne op til og under F\u00f8rste Verdenskrig om \u00f8jeblikkelig uafh\u00e6ngighed, herunder pal\u00e6stinensernes, i tilf\u00e6lde af at den uorganiserede og fragmenterede arabiske ledelse stillede sig p\u00e5 briternes side i krigen mod det osmanniske imperium.<\/p>\n\n\n\n Men s\u00e5dan endte det ikke, og historien tog en anden drejning, i takt med at Storbritannien endte som en brutal koloni-\/bes\u00e6ttelsesmagt i Pal\u00e6stina i \u00e5rene frem til Anden Verdenskrig og mere og mere var i ledtog med den militante zionistiske bev\u00e6gelse, frem for hvad den proklamerede ved erobring af Pal\u00e6stina i 1918 efter F\u00f8rste Verdenskrig, nemlig at de kom for at hj\u00e6lpe det arabiske folk med at st\u00e5 p\u00e5 egne ben og at civilisere disse samfund! Da den m\u00e6rkv\u00e6rdige og af den zionistiske bev\u00e6gelse gennemtrumfede delingsplan af Pal\u00e6stina 29. november 1947 blev stemt igennem af det dengang nyligt oprettede FN – desv\u00e6rre ogs\u00e5 med Danmarks stemme – var Pal\u00e6stina for l\u00e6ngst blevet oversv\u00f8mmet af titusinder af j\u00f8diske flygtninge, der rejste sig fra Europas ruiner, sejlede over Middelhavet og\/eller blev smuglet ind og endte i Pal\u00e6stina, og de veltr\u00e6nede og velorganiserede zionistiske terrorgruppers kontrol med det meste af landet var en realitet.<\/p>\n\n\n\n Med delingsplanen i h\u00e5nden og den enorme propaganda fra zionisterne og deres venner i Europa og Vesten (og dengang var de bestemt ikke s\u00e5 f\u00e5) gik zionisterne til v\u00e6rks for skridt for skridt at bem\u00e6gtige sig strategiske punkter og omr\u00e5der i Pal\u00e6stina uden at bekymre sig om, om disse omr\u00e5der if\u00f8lge delingsplanen var tildelt pal\u00e6stinenserne eller israelerne.<\/p>\n\n\n\n Storbritannien s\u00e5 til og hjalp til, mens den f\u00f8rste zionistiske terrorb\u00f8lge og etniskudrensnings-kampagne mod pal\u00e6stinenserne skyllede ind over landet i tiden december 1947 og helt frem til 19.\/20.<\/p>\n\n\n\n februar 1948 og igen fra ca. 15. marts og helt frem til 10.\/11. maj 1948 – det vil sige dage, uger og m\u00e5neder, inden Israel udr\u00e5bte sig selv (ulovligt vel at m\u00e6rke) 15.<\/p>\n\n\n\n maj 1948, som er dagen efter, at det britiske flag 14. maj 1948 blev taget ned, og den sidste britiske soldat forlod Pal\u00e6stina og overlod pal\u00e6stinenserne til sig selv over for en veltr\u00e6net og velbev\u00e6bnet zionistisk h\u00e6r med enorme ressourcer og veteraner – ogs\u00e5 ikkej\u00f8diske – fra Anden Verdenskrig, der endte i Pal\u00e6stina for at hj\u00e6lpe deres j\u00f8diske og zionistiske trosf\u00e6ller.<\/p>\n\n\n\n Og det kunne alene ske, fordi zionismen n\u00e6rmest blev hvermandseje og blev adopteret af stort set hele Europa efter Anden Verdenskrig, da nazisternes forbrydelser is\u00e6r mod alt j\u00f8disk kom op til overfladen.<\/p>\n\n\n\n Alene af den grund s\u00e5 Europa og verden til den anden side, mens pal\u00e6stinenserne m\u00f8dte deres tragiske sk\u00e6bne og siden endte i landflygtighed.<\/p>\n\n\n\n Mellem\u00f8sten har siden v\u00e6ret kastet ud i krige, konflikter og ustabilitet netop som f\u00f8lge af pal\u00e6stinensernes sk\u00e6bne for 70 \u00e5r siden.<\/p>\n\n\n\n Og intet tyder p\u00e5, at det f\u00e5r en ende inden for overskuelig fremtid. Snarere tv\u00e6rtimod. Freden synes mere og mere at v\u00e6re en utopi.<\/p>\n\n\n\n