{"id":6,"date":"2021-11-29T13:20:14","date_gmt":"2021-11-29T13:20:14","guid":{"rendered":"http:\/\/dalil.dk\/?page_id=6"},"modified":"2022-05-29T13:50:43","modified_gmt":"2022-05-29T13:50:43","slug":"om","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/om\/","title":{"rendered":"Om"},"content":{"rendered":"\n

Pal\u00e6stina-min hjerte sag<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\n

Jeg er f\u00f8dt i august 1967 i en pal\u00e6stinensisk flygtningelejr i udkanten af Libanons hovedstad Beirut. Det vil sige kun to m\u00e5neder efter den krig, som Israel startede med et overgreb, natten til den 5. juni samme \u00e5r mod Egypten, Jordan og Syrien. Overgrebet og krigen endte som bekendt med, at ogs\u00e5 Vestbredden, Gaza og den \u00f8stlige del af Al-Quds\/Jerusalem kom under israelsk kontrol.<\/p>\n\n\n\n

Jeg voksede op med konstante israelske luftangreb mod flygtningelejren, de \u00f8vrige 12 flygtningelejr og stort set hele Libanon.<\/p>\n\n\n\n

Den libanesiske borgerkrig startede i 1975 og bet\u00f8d h\u00e5rde tider og liv for alle i Libanon. S\u00e6rligt i de pal\u00e6stinensiske flygtningelejre; konstante israelske flyangreb og nu ogs\u00e5 artillerigranater d\u00f8gnet rundt fra den fascistiske bev\u00e6gelse i Libanon, der ogs\u00e5 var i en st\u00e6rk alliance med og st\u00f8ttet af netop Israel.<\/p>\n\n\n\n

I sommeren 1982 invaderede Israel Libanon. Efter kort tid n\u00e5ede de invaderende israelske styrker hovedstaden Beirut, der siden blev omringet i over 2\u00bd m\u00e5neder og blev bombet d\u00f8gnet rundt i hele den periode \u2013 fra land, havet og luften. Det var en forf\u00e6rdelig tid \u2013 for alle i Libanon.<\/p>\n\n\n\n

Invasionen af Libanon var ikke kun skels\u00e6ttende for mit liv, men for hundredtusinder af andre pal\u00e6stinensere og libanesere. I k\u00f8lvandet p\u00e5 invasionen, den ubarmhjertige belejring, de massive bombardementer og de efterf\u00f8lgende frygtelige massakre mod de pal\u00e6stinensiske flygtningelejre Sabra og Shatila, kom landflygtigheden.<\/p>\n\n\n\n

Ikke alene den h\u00e5rde flugt fra Libanon, hvor jeg dog den dag i dag ser nostalgisk p\u00e5; skoletiden, skolekammerater, venner, naboer, det sp\u00e6ndende liv for en teenager p\u00e5 min alder i en smuk by og et fantastisk land \u2013 og det p\u00e5 trods af opv\u00e6ksten med krige, kugler og kanoner.<\/p>\n\n\n\n

Men ogs\u00e5 fordi mit liv blev efterfulgt af fem forf\u00e6rdelige \u00e5r, p\u00e5 flugt – ikke mindst i Mellem\u00f8sten.<\/p>\n\n\n\n

Indtil al h\u00e5b var ude og Danmark blev endestationen i begyndelsen af 1987.<\/p>\n\n\n\n

Selv da, t\u00e6nkte jeg p\u00e5 og l\u00e6ngtes fortsat efter mit tidligere liv i Beirut, der trods krigen var et liv fyldt med k\u00e6rlighed, tryghed, kammeratskab, fester, udflugter, musik (som f.eks. ABBA, Bee Gees, Boney M m.fl.) og film (som f.eks. Superman og Grease m.fl.).<\/p>\n\n\n\n

Efter ca. et halvt \u00e5r p\u00e5 en sprogskole i den midtsj\u00e6llandske smukke by Holb\u00e6k, var det tid til at komme videre. Det mente sprogskolens leder, den sympatiske og rolige mand Henning og mine fantastiske sprogl\u00e6rer Majbritt og Birgit. Alle tre mente, at jeg ikke kunne \u201dkomme videre\u201d p\u00e5 sprogskolen og det var tid til at tage n\u00e6ste skridt. De foreslog derfor et ophold p\u00e5 en h\u00f8jskole.<\/p>\n\n\n\n

Jeg anede ikke hvad en H\u00f8jskole var og husker, at jeg gik i dagevis og fortalte alle, at jeg nu skal p\u00e5 High School.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e6ste skridt kom; valg af h\u00f8jskolen. Det indebar sv\u00e6re overvejelser, med hensyn til om h\u00f8jskolen alene skulle handle om at l\u00e6re sproget, det vil sige dansk. For det mente Henning, Majbritt og Birgit. For eftersom jeg p\u00e5 rekordtid, efter deres mening, blevet m\u00e6ttet af sprogundervisning, s\u00e5 var tiden nu kommet til at praktisere sproget. Det vil sige at tale danske d\u00f8gnet rundt, da det var\/er den eneste m\u00e5de at l\u00e6re dansk p\u00e5 \u2013 eller et hvilket som helst andet sprog for den sags skyld.  <\/p>\n\n\n\n

Valget faldt p\u00e5 Grundtvigs H\u00f8jskole Frederiksborg i Hiller\u00f8d. <\/p>\n\n\n\n

For lige siden mine sidste dage i Holb\u00e6k vidste jeg, at min far havde besluttet sig for at flytte til S\u00f8nderjylland \u2013 ifm. job- og samhandel muligheder i og med det dav\u00e6rende Vesttyskland. Derfor handlede det for mit vedkommende om, at komme s\u00e5 langt v\u00e6k som muligt fra min familie. Ikke for at flygte fra dem, jeg elskede over alt p\u00e5 jorden, og som p\u00e5 det tidspunkt var min eneste st\u00f8tter og familie, men netop med henblik p\u00e5 at pr\u00f8ve \u201ddet selvst\u00e6ndige liv\u201d, eller at pr\u00f8ve det t\u00e6tteste jeg kunne komme p\u00e5, for mig dengang ukendte begreb \u201dat flytte hjem fra\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Derfor blev mulige sports-, kreative-, rejse- og decideret litteratur- m.fl. h\u00f8jskoler forkastet. Og efter lange dr\u00f8ftelser og sparring med mine 3 fantastiske sprogskolel\u00e6rer, s\u00e5 gik jeg prim\u00e6rt efter den brede almene dannelse. For jeg f\u00f8lte trang til andet end bare l\u00e6ring og en kickstart til et uddannelsesforl\u00f8b i det nye land – Danmark.  <\/p>\n\n\n\n

For lige indtil h\u00f8jskolen, og faktisk flere uger inde i h\u00f8jskoleforl\u00f8bet, s\u00e5 var Danmark blot endnu en station p\u00e5 den lange og endel\u00f8se rejse. Det var min opfattelse af ankomsten, opholdet og det planlagte liv i Danmark. Jeg havde ingen intention om, at her ville jeg sl\u00e5 mine r\u00f8dder en gang for alle. Faktisk langt fra.<\/p>\n\n\n\n

Men den virkelighed og det liv jeg m\u00f8dte p\u00e5 h\u00f8jskolen, \u00e6ndrede alt og endte med at vende op og ned p\u00e5 mit liv, mine tanker, dr\u00f8mmer og fremtidsplaner. Mod det bedre, positive og det brede perspektiv.<\/p>\n\n\n\n

For jeg anede ikke, hvad en h\u00f8jskole var. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at for en med min baggrund og med det alt for tunge bagage, s\u00e5 var en h\u00f8jskole \u2013 og netop Grundtvigs H\u00f8jskole \u2013 det der skulle til, for at vende op og ned p\u00e5 mit liv \u2013 mod det bedre, lysere og mere positive.<\/p>\n\n\n\n

Jeg anede ikke, at det globale udsyn, som jeg var overbevist om var det rigtige og mest naturlige i verden, skulle ende med at blive pillet fra hinanden, og heldigvis for det.<\/p>\n\n\n\n

Jeg anede heller ikke, at min egen menneskelige, etiske, kulturelle og politiske udvikling kun ventede p\u00e5 at blive udfoldet. Den n\u00e6rmest ikke eksisterende samfunds opfattelse blev godt og grundigt vagt til live.   <\/p>\n\n\n\n

H\u00f8jskolen endte med at blive mit personlige \u201dEmma Gad\u201d forl\u00f8b og det store vindue til det liv, land og samfund der kun ventede p\u00e5 den anden side, da vi meget bev\u00e6gede og med t\u00e5rer sagde farvel til hinanden i for\u00e5ret 1988.  <\/p>\n\n\n\n

H\u00f8jskoletiden var intet mindre end revolutionerende for min person, min verdensopfattelse, mine menneskelige sanser, de menneskelige relationer, fremtidsperspektiverne, mit demokratiske sindelag og afgjorde ikke mindst, at Danmark nu var mit land og hjem med hud og (m\u00f8rke) h\u00e5r, og det var her jeg agtede at sl\u00e5 r\u00f8dder.<\/p>\n\n\n\n

Jeg l\u00e6rte p\u00e5 H\u00f8jskolen det vidunderlige ved morgensangen, hvor jeg m\u00f8dte op stort set hver morgen under det halve \u00e5rs forl\u00f8b. Jeg l\u00e6rte ikke alene de beroligende sangtekster fra h\u00f8jskolesangbogen at kende, men i allerh\u00f8jeste grad f\u00e6llesskabet og det reflekterende i, at v\u00e6re en del af en gruppe morgenfriske mennesker, der startede dagen med et kort foredrag om netop livet, f\u00e6llesskabet, solidaritet og det store samfund som vi alle er en del af.<\/p>\n\n\n\n

H\u00f8jskolen l\u00e6rte mig ikke mindst tolerancen, empati, tillid, selvtillid og i det hele taget alt det gode ved alle mennesker.<\/p>\n\n\n\n

Det var ogs\u00e5 p\u00e5 h\u00f8jskolen, at jeg holdt mit f\u00f8rste foredrag om Pal\u00e6stina, naturligvis. Det var p\u00e5 mit bedste dansk og foran alle mine h\u00f8jskolekammerater. Det var ikke nemt. Men det gik rigtig fint, eftersom emnet var den f\u00f8rste pal\u00e6stinensiske Intifada, der lige var udbrudt.<\/p>\n\n\n\n

Det var h\u00f8jskolens dav\u00e6rende kloge forstander, nu afd\u00f8de teologen Ole Jensen, og hans lige s\u00e5 fantastiske og tidligere kloge hustru, sognepr\u00e6sten (senere Vanl\u00f8se kirken) og nu afd\u00f8de Elsebeth Diderichsen, men ogs\u00e5 h\u00f8jskolens dav\u00e6rende l\u00e6rer og vejleder Lars Thorkild Bj\u00f8rns fortjeneste. De, og naturligvis alle de \u00f8vrige fantastiske l\u00e6rer, var enest\u00e5ende i at st\u00f8tte mig og at vejlede mig hele vejen igennem.<\/p>\n\n\n\n

H\u00f8jskoleopholdet var slut. Men derude ventede det rigtige liv i et nyt land, hvor jeg var mere end klar til, at indlede det vigtigste kapitel i mit liv. Og det var at leve mit liv p\u00e5 den bedst t\u00e6nkelige m\u00e5de og med de planer jeg havde lagt for fremtiden. <\/p>\n\n\n\n

H\u00f8jskolen blev det store vindue til vores sk\u00f8nne samfund, som jeg ikke kunne vente med at blive en del af. <\/p>\n\n\n\n

Efter H\u00f8jskolen ventede HF p\u00e5 Frederiksberg, s\u00e5 Handelsh\u00f8jskolen p\u00e5 Dalgas Have\/Frederiksberg og et sp\u00e6ndende liv som l\u00f8nmodtager, selvst\u00e6ndig og et k\u00e6rligt familieliv.  <\/p>\n\n\n\n

Forts\u00e6ttes\u2026<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Pal\u00e6stina-min hjerte sag Jeg er f\u00f8dt i august 1967 i en pal\u00e6stinensisk flygtningelejr i udkanten af Libanons hovedstad Beirut. Det vil sige kun to m\u00e5neder efter den krig, som Israel startede med et overgreb, natten til den 5. juni samme \u00e5r mod Egypten, Jordan og Syrien. Overgrebet og krigen endte som bekendt med, at ogs\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":435,"parent":0,"menu_order":2,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-6","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/6","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6"}],"version-history":[{"count":24,"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/6\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":486,"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/6\/revisions\/486"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/435"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dalil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}